Dansk navn: Chinchilla
Latinsk navn: Chinchilla brevicauda
Oprindelse og udbredelse: Andesbjergenes vestskråninger fra Peru til Chile i 3-5000 meters højde. Stort set udryddet i naturen, alle chinchillaer i Danmark stammer fra tidligere tiders store farmopdræt.

Fodring
Hovedfoder: Der fremstilles i dag gode Chinchillapiller eller specielle chinchillablandinger, som dyrene trives udmærket på. Der er mange skrøner om chinchilla fodring, at de ikke kan tåle det ene og det andet, men fakta er at de som semidrøvtyggere har en meget følsom fordøjelse. De tåler ikke hurtige foderskift og pludselige overfodringer, f.eks. med store mængder grønt. Du skal fodre din chinchilla moderat og sørge for at vænne den til nye fodermidler meget langsomt. Chinchillaen kan sagtens tåle en lille smule gulerod eller et stykke æble dagligt. En anden vigtigt ernæringskilde er hø (høet skal være af god kvalitet, f.eks. enghø, timotehø eller lign), dette grovfoder tjener som fyldstof i maven og får denne til at fungere rigtigt. Dette foder virker umiddelbar kedeligt, men er det tætteste vi kommer på deres naturlige diæt. Hø og piller må aldrig mangle, og høet holdes bedst frisk ved at hænge det op i en høhæk, således at det ikke svines til. Vand gives bedst i en almindelig drikkeflaske til gnavere og dette skal skiftes dagligt

Tilskudsfoder: Som tilskud kan man give mælkebøtteblade, et lille stykke æble eller gulerod, men med måde, da Chinchillaers maver som nævnt er lidt sarte. Chinchillaer er fantastisk glade for rosiner, men disse skal også gives med måde. De er et utroligt godt redskab til at vinde dyrenes fortrolighed.

Burstørrelse og indretning
Burstørrelse: Min. 80 x 80 x 100 cm til to eksemplarer, men gerne meget større. Jo større et bur man tilbyder sine Chinchillaer jo mere vil de folde sig ud. Petworld er gerne behjælpelig med at skaffe dig et rigtigt stort bur eller voliere.

Indretning: Da en efterligning af Chinchillaens naturlige klippebiotop ville kræve enorme pladsforhold, giver vi dem i fangenskab masser af klatregrene, som de bruger behændigt. Disse skal renses, inden de sættes ind i buret. Det kræver mange grene, hvis Chinchillaerne skal kunne få opfyldt deres store behov for motion. En sovekasse må ej heller mangle, denne skal have målene 30 x 40 x 30 cm. Denne skal placeres højt i buret og jævnligt udskiftes, da den vil få en hård medfart af de ”gnavelystne” Chinchillaer. Der skal desuden være et badekar til rådighed, som fyldes med Chinchilla sand. Dyrene bader jævnligt i dette sand, der herved frigør snavs fra deres fine pels. Sandet kan sis eller sigtes efter brug, da der efterlades meget skidt samt afføring i dette. Som badekar er en bowle til akvariefisk et godt valg, de generer ikke dyrene at skulle klatre ned i sådan en bowle og den holder alt støv og sand væk fra omgivelserne. Som bundlag anvender de fleste almindelige spåner fremstillet til gnavere.

Aktivering: Chinchillaer elsker at bruge deres ben og tænder – alt skal undersøges. Giv dem masser af naturgrene fra birketræer eller frugttræer, dog ikke grene fra stenfrugttræer (blommer, kirsebær o.s.v.), da disse indeholder blåsyre, som er giftig for Chinchillaer. De vil få masser af motion af at hoppe og løbe rundt på grenene, samt mulighed for at pulverisere dem fuldstændig med deres stærke tænder.

Opdræt
Drægtighed: Ca. 111 dage. Der fødes normalt kuld på 2 stk., men det kan dog komme op på 3-4 stk.
Diegivning: Ca. 4 uger, men er fuldt udviklede ved fødslen, og spiser selv fra 2 ugers alderen.
Selvstændig: 10-12 ugers alderen.
Kønsmoden: Chinchillaer er kønsmodne fra 3-4 måneders alderen.
Kønsforskel: Kønsforskellen er let at se. Afstanden fra endetarmen til kønsdelene er længere hos hunnen end hos hannen.

Kommentar
Chinchillaer er nervøse af natur, men deres nysgerrighed gør, at de meget let bliver tamme og tillidsfulde. Chinchillaer bliver meget gamle – der kendes eksempler på dyr, som er blevet 15-16 år. Det kan gøre det problematisk, at komme af med ungerne. En mulighed er at anskaffe sig flere hunner samt en enkelt han og lade dem yngle, indtil man ikke har plads til flere. Herefter kan man lade en dyrlæge sterilisere hannen, og man får derved en harmonisk gruppe af dyr. Det kræver dog at man skiller sig af med unger, der viser sig at være hanner, og ikke lader unge hunner yngle med deres far. Hanner af chinchillaer går ikke sammen, og det vil føre til voldsomme opgør, hvis man prøver dette.

Chinchillaer trives ikke godt udendørs i det danske vejr, på trods af deres oprindelse fra kolde egne af  Sydamerika. De trives udmærket udendørs i sommerperioden, men de kan ikke tåle vores fugtige vinter. Chinchillaer trives sammen med andre gnavere, men det volder problemer, når det kommer til fodringen. Derfor anbefaler vi kun at sætte dem sammen med deguen, som den i øvrigt også deler bo med i naturen.

Dansk navn: Degu
Latinsk navn: Octodon degus

Hvad er en degu?
Deguen stammer oprindeligt fra Peru og Chile, hvor de lever i kolonier. Deguer er medlem af gnaverfamilien. Karakteristisk for gnavere er, at deres tænder er rodløse dvs. de vokser hele livet. Giv derfor din degu en kalk-mineralsten til at gnave i, så den kan få slebet sine tænder. Deguen er meget sociale dyr og trives bedst, hvis de går mindst to sammen

Hvad skal deguen have at spise?
Giv din degu en kornblanding beregnet til deguer. Suppler med lidt frugt og grønt f.eks. æble, pære, salat, gulerod. Dosér korrekt og efter anvisning, da specielt for meget frugt kan være årsag til at de udvikle sukkersyge. Drikkevandet, tilsat C-vitamindråber, gives bedst og mest hygiejnisk i en drikkeflaske, som hænges på buret. Sæt en salt-mineralsten til at slikke på ved siden af drikkeflasken.

Hvordan skal din degu bo?
Din degu skal have enten et bur med tremmer i bunden eller et terrarium at bo i. Hvis du vælger et bur til din degu skal burets bund dækkes med spåner. Giv en tot hø, så deguen har noget at rode i. Hvis du vælger et terrarium har du bedre mulighed for at bygge et mere naturligt miljø. Du kan bruge jord (beregnet til terrariebrug) eller træflis i bunden. Sæt nogle grene, bark og trærødder ind, så deguen har noget at klatre på. Det er en god ide med et lille hus eller hule til deguen. Gør rent i buret 1-2 gange om ugen afhængig af burets størelse og antallet af dyr.

Hvordan skal du løfte og holde din degu?
Deguen bliver som regel hurtig tillidsfuld, at du blot skal sætte hånden ned i buret med håndfladen opad - så hopper deguen selv op i din hånd. Hvis det endnu ikke er muligt kan du forsigtig tage fat om deguens hale og med den anden hånd støtte dyret under kroppen. Du må ikke løfte deguen i halen eller lade den "hænge" i halen - dens hale kan falde af.

Hvordan skal deguen plejes?
Deguen klarer selv det meste af pelsplejen. Deguen kan godt lide at bade i sand. Hæld et par centimeter tykt lag af fint chinchillasand i en lidt dyb skål og sæt den i buret et par timer nogle gange om ugen. Sandet holder pelsen fin og ren. Tag gerne din degu ud på gulvet så den kan få rørt sig. Pas på gemmesteder, hvor du vil have svært ved at fat på deguen igen. Deguen elsker at gnave i bl.a. ledninger så hold øje med den, når den er ude!

Dansk navn: Hamster
Latinsk navn: Mesocricetus Auratus

Hvad er en hamster?
Hamsteren er medlem af gnaverfamilien. Karakteristisk for gnavere er, at deres tænder er rodløse dvs. de vokser hele livet. Giv derfor hamsteren en kalksten til at gnave i, så tænderne kan blive slebet. Hamsteren har kindposer som den bruger til at transportere føde i. Hamsteren er enspænder af natur, men undertiden kan det lade sig gøre at have to sammen. Hamsteren sover mest om dagen og vil helst ikke forstyrres.

Hvad skal hamsteren have at spise?
En kornblanding beregnet til hamstere. Giv hver dag lidt grønt f.eks. et æble, blomkål, pære, salat eller lignende. Ved unger skal der startes langsomt op på frugt og grønt. Hamsteren er ikke vegetar. Giv 2-3 gange ugentlig lidt kød f.eks. et par melorme eller kogt kylling. Yoghurt og kvark er også en god idé et par gange ugentlig. Drikkevandet tilsat vitaminer gives bedst og mest hygiejnisk i en drikkeflaske, som hænges på buret. Sæt en salt-mineralsten til at slikke på ved siden af drikkeflasken.

Hvordan skal din hamster bo?
Din hamster skal have et bur eller terrarium med trådnet foroven. Bunden af buret skal dækkes med naturstrø eller mini hempstrøelse, da dette ikke støver så meget. Giv en tot hø så hamsteren har noget at rode i. Det er vigtigt med et lille hus eller hule til hamsteren. Buret gøres rent ca. 2 gange om ugen.

Hvordan skal du løfte og holde din hamster?
Tag med en hånd omkring hamsteren løft den forsigtig og placer den anden hånd under den. Pas på den ikke springer ud af hænderne på dig.

Hvordan skal hamsteren plejes?
Hamsteren klarer selv det meste af pelsplejen. Hvis du har en hamster med lang pels, skal du børste pelsen et par gange ugentlig. Tag gerne din hamster ud på gulvet, så den kan få rørt sig. Pas på gemmesteder, hvor du vil have svært ved at få fat i hamsteren igen. Hamsteren elsker at gnave så hold øje med den og dine ledninger, når den er ude! Køb en fagbog om hamstere så du kender til sygdomssymptomer, adfærd, ernæring m.v.

Kaninen hører til harefamilien. Karakteristisk for harefamilien er, at tænderne er rodløse, og det vil sige, at de vokser hele livet. Giv derfor din kanin en kalksten til at gnave i, så den har noget at slibe sine tænder på. Kaniner er sociale dyr og trives derfor bedst to sammen.

Hvad skal kaninen have at spise?
Kaninen skal have en kornblanding og kaninpiller. Der suppleres med grønt som f.eks. gulerødder, mælkebøtter, salat, og æble. Pas på med pludselig foderskift, da det kan forårsage fordøjelsesproblemer. Kaninen skal forsætte med den kost den er vant til. Hvis du vil gå over til et andet foder skal Kaninen vænne sig til den nye kost gradvist over nogle dage. Især med grønt skal du passe på. Kaninen kan få diarre, hvis den får foder, som den ikke er vant til. Drikkevandet, tilsat vitamindråber, gives bedst og mest hygiejnisk i en drikkeflaske, som hænges på buret. Sæt en salt/mineralsten til at slikke på ved siden af drikkeflasken.

Hvordan skal kaninen bo?
Kaninen skal have et bur at bo i. Dæk burets bund med et lag spåner, og læg en stor tot hø i buret så den har noget at putte sig i. Brug ikke aviser i bunden da kaniner spiser det, og det er ikke sundt med tryksværte i maven! Det er en god ide at give kaninen et lille hus af træ. Buret gøres rent ca. 2 gange om ugen. Kaninen kan holdes udendørs året rundt. Kaninen sættes ud om sommeren, så den kan udvikle en kraftigere pels efterhånden som det bliver koldere i vejret. Kaninen kan ikke tåle at stå i direkte sol
(den får hedeslag) og tåler heller ikke træk. Hold buret tørt og rent. Giv ekstra hø til at holde varmen med om vinteren.

Hvordan skal du løfte og holde din kanin?
Kaninen kan tages i nakkeskindet med den ene hånd, mens du med den anden hånd støtter bagparten. Løft aldrig kaninen i ørerne!

Hvordan skal kaninen plejes?
Sørg for at klippe kaninens negle regelmæssigt; ca. 1 gang om måneden. Tag din kanin ud af buret – helst dagligt – så den får motion. Pas på ledninger – kaninen elsker at gnave! Køb en fagbog om kaninen så du kender til sygdomssymptomer, ernæring og adfærd.

Dansk navn: Kinesisk hamster
Latinsk navn: Cricetulus griseus

Hvad er en kinesisk hamster?
Den kinesiske hamster hører til gnaverordenen. De er 8-10 cm som udvoksede. De er rolige af temperament og bider sjældent, men kan finde på at tisse på den, der løfter den, hvis den ikke er i humør til det. Den er meget social, og man kan enten have to dyr (samme køn eller én af hver) eller en lille gruppe.

Hvad skal din kinesiske hamster have at spise?
Basisfoder en kornblanding beregnet til hamstere. Suppler med frugt/grønt f.eks. gulerod, selleri, æble, bønnespirer, appelsin, banan, pære og persille. Der må gives små mængder hovedsalat og kål (store mængder kan give leverlidelse). Derudover lidt kød, som kogt kylling, fisk eller melorm og grød af f.eks. havre, linser, byg, klid eller ris. Giv friskt foder og drikkevand hver dag. Giv gerne vitamintilskud – især hvis du ikke er så flink til at fodre så alsidigt som ovenstående!

Hvordan skal din kinesiske hamster bo?
Du kan bruge enten et akvarium eller et almindeligt tremmebur med meget lidt mellemrum mellem tremmerne. I bunden lægges spåner eller allerhelst miljøstrø, da støvet fra spånerne kan give åndedrætsproblemer. Giv en tot hø som den vil bruge til bygge rede med. Sæt f.eks. u-bark og frugtgrene ind til den, så den har noget at udforske. Skift indimellem noget af det ud, så der kommer nye spændende lugte for hamsteren. Sæt gerne et lille hus af træ ind til den, så den har noget at trække sig tilbage i. Hamsteren har rede i ét hjørne og toilet i et andet.

Hvordan skal du løfte og holde din kinesiske hamster?
Selvom den har en kort hale, må den ikke løftes i den! Brug begge hænder til at ”skovle” den forsigtigt op i hænderne. Hamsteren er nærsynet, og genkender dig på lugten og stemmen. Tal roligt til den, når du løfter den. Stik aldrig fingeren ind i reden til den, da den bliver forskrækket og måske vil bide.

Hvordan skal du pleje din kinesiske hamster?
Et par gange ugentligt, i en times tid ad gangen, kan du sætte en lille skål med et par cm fint chinchillasand i buret. Hamsteren plejer at være glad for at bade i det, og samtidig bliver pelsen renset for overflødigt fedt, så den bliver fin og blød. Ved at beskæftige dig meget med hamsteren, vil du hurtigere kunne se ændringer i dens adfærd, der evt. kan skyldes sygdom. Køb en bog så du kender til ernæring, adfærd, sygdomssymptomer etc. Jo mere du kender til din hamster, jo mere glæde vil du få af den!

Dansk navn: Marsvin
Latinsk navn: Cavia Porcellus

Hvad er et marsvin?
Marsvin er medlem gnaverfamilien. Karakteristisk for gnavere er, at deres tænder er rodløse, dvs. de vokser hele livet. Derfor er det en god ide at give dem en kalksten til at gnave i, så tænderne kan blive slebet. Marsvin er meget sociale dyr. De trives bedst, hvis de går mindst to sammen. De har meget glæde af hinanden, og er som regel mere livlige, når de har selskab. To marsvin kræver ikke mere tid mht. til pasningen end et marsvin gør. I starten kan marsvin virke lidt sky, men hvis du tager dem ud af buret, og kæler med dem, bliver de hurtigt tamme. Marsvin bider meget sjældent.

Hvad skal dit marsvin have at spise?
Marsvin skal have en speciel marsvinkornblanding, der indeholder ekstra C-vitamin. Marsvin kan ikke selv danne C-vitaminer, og skal derfor have det tilført via kosten. Foder med stort C-vitaminindhold er frisk spinat (bør dog ikke gives til dyr under 6 mdr.), persille, hvidkål, peberfrugter, grønkål og broccoli. Til gengæld er der ikke meget i gulerødder, salat og agurk. Giv friske grøntsager og frisk hø hver dag. Drikkevandet gives mest hygiejnisk i en drikkeflaske, som hænges på burets tremmer. Hæng en salt/mineralsten til at slikke på ved siden af drikkeflasken. Du kan også hænge kornstænger i buret til at spise af. Marsvin holdes beskæftiget og får samtidig slebet sine tænder.

Hvordan skal marsvinet bo?
Marsvinet skal have et bur at bo i. Dæk burets bund med et lag spåner. Det er ikke en god ide med aviser i bunden, da marsvinet ofte spiser det. Læg en stor tot hø i buret. Marsvinet elsker at putte sig i det og den spiser også meget hø. Det er vigtigt for marsvinets fordøjelsessystem, at den hver dag får frisk hø. Strøelsen i buret udskiftes ca. 2 gange om ugen. Det er en god ide at give marsvinet et lille hus af træ, som den kan trække sig tilbage til i, når den vil være i fred. Marsvinet kan ikke tåle at stå i træk eller i direkte i sollys (hedeslag).

Hvordan skal marsvinet løftes og holdes?
Med den ene hånd tager du fat om marsvinets skuldre, og bagparten af marsvinet støtter du med den anden hånd. Når du holder marsvinet, kan du enten sætte det på brystet eller på armen. Husk at støtte marsvinet og holde en hånd omkring skuldrene på det, så det ikke falder ud af hænderne på dig, hvis det pludseligt spræller.

Hvordan skal du pleje dit marsvin?
Sørg for at klippe marsvinets negle regelmæssigt; ca. 1 gang om måneden. Langhårede racer børstes jævnligt, så pelsen ikke filtrer. Tag dit marsvin ud på gulvet, helst dagligt, så det kan løbe omkring og få lidt motion. Pas på ledninger - marsvinet gnaver i alt!

Musen hører til gnaverfamilien og har derfor et sæt rodløse tænder som vokser hele livet. Giv derfor en mineralsten så den har noget at slibe tænderne på. Mus er meget sociale og trives bedst sammen med andre; helst enten et par (en af hvert køn) eller to hunner. To hanner sammen kan risikere at slås, når de bliver kønsmodne.

Hvad skal din mus have at spise?
Basisfoder skal være en kornblanding, der er beregnet til mus eller rotter. Suppler med frugt og grønt, f.eks. æble, gulerod, pære, salat o. lign. En voksen mus spiser ca. 5 gram korn dagligt. Som afveksling kan gives lidt hårdkogt hakket æg en gang om ugen. Giv også lidt kød (f.eks. kogt kylling) et par gange ugentligt – musen er ikke vegetar! Hver dag gives friskt foder og rent drikkevand tilsat vitamindråber. Drikkevandet gives mest hygiejnisk i en drikkeflaske.

Hvordan skal din mus bo?
Du kan enten bruge et bur med meget lidt mellemrum mellem tremmerne, eller et akvarie med net foroven. I bunden lægges spåner og en tot hø. Sæt gerne frugtgrene, u-bark, rørsystem el.lign. i buret så musene har noget at beskæftige sig med. Buret rengøres 1-2 gange ugentligt. Buret skal stå i almindelig stuetemperatur og må ikke stå i direkte sollys eller træk.

Hvordan skal du løfte og holde din mus? Normalt bliver musene hurtigt tillidsfulde, og de vil af sig selv hoppe op på din hånd. En anden metode er at tage forsigtigt fat ved haleroden og med den anden hånd støtte musen under kroppen. Det er vigtigt at holde helt nede ved haleroden, da skindet kan ryge af halen, hvis du holder længere ude.

Hvordan skal du pleje din mus?
Musen kræver ikke den store pleje, da den klarer det selv. Sørg for at der er frugtgrene eller mineralsten i buret, så musen kan få slebet sine tænder. Ved at beskæftige dig meget med din mus, vil du hurtigt kunne se ændringer i dens adfærd, som evt. kan skyldes sygdom. Køb en bog om mus så du kender til sygdomssymptomer, ernæring, adfærd etc.

Dansk navn: Rotte
Latinsk navn: Rattus norvegicus

Hvad er en rotte?
Rotten er medlem af gnaverfamilien. Karakteristisk for gnavere er, at deres tænder er rodløse, dvs. de vokser hele livet. Giv derfor din rotte en kalksten til at gnave i, så den kan få slebet sine tænder. Rotter er meget sociale dyr og trives derfor bedst, hvis de er to sammen. Rotter er dejlige kæledyr, idet de er lette at gøre tamme, og de bliver meget tillidsfulde.

Hvad skal din rotte have at spise?
Giv din rotte en kornblanding til mus eller rotter. Vi anbefaler Supremes foder til rotter. Nogle gange om ugen suppleres med grønt, f.eks. kål, gulerødder, æble, pære, tomat etc. Giv en hundekiks, et hårdkogt æg eller lidt kogt kylling et par gange om ugen. Rotten er ikke vegetar. Drikkevand tilsat vitamindråber gives bedst og mest hygiejnisk i en drikke flaske, som bliver hængt på buret. Sæt en saltmineralsten ved siden af drikkeflasken.

Hvordan skal din rotte bo?
Da rotter er meget aktive dyr, kræver de et bur af en god størrelse. Buret må meget gerne være højt, da rotter elsker at klatre. Dæk burets bund med et lag miljøstrø, da spåner kan give åndedrætsproblemer. Det er også en god ide at give rotten et hus, helst af træ. Sæt nogle grene i buret så rotten har lidt at kravle på. Gør buret rent ca. 2 gange om ugen.

Hvordan skal du løfte og holde din rotte?
Normalt bliver rotten hurtigt så tillidsfuld, at du blot skal holde din hånd frem med håndfladen opad, så hopper rotten selv op i din hånd. Du kan også tage forsigtigt fat om rottens hale, helt nede ved roden, da det ellers gør ondt, og med den anden hånd støtte rotten under kroppen.

Hvordan skal du pleje din rotte?
Rotten kræver ikke meget pleje, og den skal hverken bades eller børstes. Luk din rotte ud af buret – helst dagligt – så den kan få rørt sig. På den måde får den også slidt sine negle, så de ikke bliver for lange. Alligevel skal du holde øje med neglene og klippe dem, hvis de bliver for lange. Køb en fagbog om rotter så du kender til sygdomssymptomer, adfærd, ernæring m.v.

Dansk navn: Sibirisk dværghamster.
Latinsk navn: Phodopus sungorus sungorus.

Udbredelse: Denne lille hamster er bedst kendt som Sibirisk dværghamster, og er blot en af de mange dværghamstere, som findes. I naturen er den udbredt i Sibirien og Kasakhstan. Den har en meget kort hale, og som den eneste type hamster har den pels på poterne, hvilket skyldes de ekstreme vejrforhold, den lever under i naturen (ned til -20 °C).

Levealder: Dværghamsteren bliver sjældent mere end 2 – 3 år gamle. Hvis den sibirske dværghamster ikke holdes alt for varmt om vinteren, vil den skifte til en hvid vinterpels, dog stadig med den karakteristiske sorte linie på ryggen.

Bur størrelse og indretning
Burstørrelse: Dværghamstere kræver ikke meget plads. Et bur på min. 45 x 29 x 21 cm er godt nok til et enkelt eksemplar.

Indretning: Buret skal indrettes med et tykt bundlag, helst miljøstrø, så dyrene har mulighed for at grave. Der skal være fri adgang til foder og frisk vand i en drikkeflaske hele døgnet. Skjulesteder i form af huse eller rør giver dyrene tryghed.

Aktivering: Dværghamstere er meget aktive dyr, og kræver derfor aktivering. Dyr, der lever en kedelig tilværelse, bliver sjældent særlig gamle. Trædemøller er værdsat af alle dværghamstere, og de vil bruge dem flittigt. De har også et enormt behov for at bruge deres tænder, og der fremstilles i dag forskellige ting af træ, der giver dyrene glimrende udfoldelsesmuligheder. En anden måde at aktivere hamstret på er at fylde en æske med jord/spåner og så gemme diverse godbidder (jordnødder eller frugt) i den, da hamsteren vil bruge megen tid på at grave for at finde foderet. Hamstere er solitære og trives bedst alene.

Fodring
Hovedfoder: Et tørfoder af høj kvalitet er nødvendigt. Vi anbefaler Supreme-serien fra Russell Petfood, hvor alle hamsterens specifikke krav til ekstra tilskud af protein og visse vitaminer er opfyldt. Dette foder skal der altid være fri adgang til.

Tilskudsfoder: Som daglig tilskud kan forskellige former for frugt og grønt anvendes. Gulerødder, mælkebøtter, bær, æble, pære osv. er glimrende. Dværghamstere kræver et ekstra tilskud af animalsk protein, og du kan give forskellige former for insekter som melorme, græshopper eller lign. Giv derudover et godt universalfoder; samme slags som normalt anvendes til fugle, som æder insekter. For sarte sjæle kan skrabet oksekød anvendes – dog kun i meget små mængder. Specielt er det vigtigt at sørge for at drægtige hunner får rigeligt animalsk protein.

Opdræt
Drægtighed: Dværghamstere har meget kort drægtighed, kun ca. 17-19 dage fra parring til fødsel, og hun får op til 10 unger.

Diegivning: Hunnen dier i 2-3 uger alt efter kuldets størrelse.

Selvstændig: Dværghamstere er selvstændige, når de er ca. 5-6 uger gamle. Moderen vil meget hurtigt afvise ungerne, og blive voldsom overfor dem. De skal selvfølgelig fjernes, når dette sker.

Kønsmoden: Ungerne er kønsmodne allerede i 6-8 ugers alderen - men man bør ikke avle på sine dværghamstere, før de er minimum 8 måneder gamle.

Kønsforskel: Kønsforskellen ses let på afstanden mellem gattet og kønsdelene. Afstanden er bemærkelsesværdig større hos hanner end hos hunner.

Kommentar
Sibirisk dværghamster hører til blandt de meget nemme gnavere, og de stiller ikke store krav til fodring og håndtering. Dog skal de vænnes til menneskelig håndtering i en ung alder, da de ellers kan optræde meget aggressivt. Når de først er blevet tæmmet, vil de være dejlige kæledyr, men man skal dog altid holde øje med dem, og aldrig sætte dem på gulvet. De er forbavsende hurtige, og vil smutte ind i alle sprækker og revner – og derfra kommer de sjældent ud igen, før der er gået lang tid.

Der findes mange andre former for dværghamstere i handlen i dag, og de deler alle det samme temperament og krav til pasning. Cambellis dværghamster og Ruborowskis dværghamster ses ligeså ofte som det Sibiriske dværghamster. Cambellis dværghamster er en underart af det sibiriske dværghamster og ligner det, men skifter ikke til vinterpels.

Dansk navn: Ørkenrotte
Latinsk navn: Meriones unguiculatus

Hvad er en ørkenrotte?
Den hører til gnaverfamilien og har derfor et sæt rodløse tænder, der vokser hele livet. Giv derfor en mineralsten så ørkenrotten har noget at slibe tænderne på. Ørkenrotter er meget sociale dyr, og trives derfor bedst minimum to sammen, men køb dem samtidig, da en nyankommen sjældent vil blive accepteret. Den er hverken et rent dag- eller nataktivt dyr.

Hvad skal din ørkenrotte have at spise?
Ørkenrotten æder hovedsageligt planter, men den har også behov for lidt animalsk protein. Giv en kornblanding en gang dagligt - et voksent dyr æder ca. 10 gram dagligt. En blanding beregnet til mus, rotter eller hamstere er velegnet, men der findes også særlige gerbilblandinger. Suppler med gulerødder, salat, kål, æbler, kløver, vejbred og ”kattegræs”. Som tilskud kan du give melorme, insekter, lever eller kogt fisk. Giv din ørkenrotte friskt drikkevand tilsat vitamindråber hver dag. Behovet for drikkevand er meget lille, da den er i stand til at koncentrere urinen så den dermed sparer på væskeforbruget.

Hvordan skal din ørkenrotte bo?
Ørkenrotten skal have enten et bur eller et terrarium (med net foroven) at bo i. Indret buret med u-bark, frugtgrene, rørsystem el.lign. Det er vigtigt med et lille sovehus, så ørkenrotten har et sted, hvor den kan trække sig tilbage. Mange ørkenrotter er glade for et motionshjul. I bunden kan du bruge spåner - eller endnu bedre miljøstrø, da støvet fra spånerne kan irritere øjne og næse. Giv en tot hø, som dyret vil bruge til redebygning.

Hvordan skal du løfte og holde din ørkenrotte?
Som regel bliver ørkenrotten hurtig så tillidsfuld, at du blot skal række hånden med håndfladen opad hen til den, så hopper den selv op. En anden metode er at tage forsigtigt fat ved haleroden og støtte dyret under kroppen med den anden hånd. Tag aldrig fat længere ude på halen, da skindet kan ryge af halen.

Hvordan skal du pleje din ørkenrotte?
Et par gange om ugen kan du sætte en skål i buret (i en times tid) med et par cm fint chinchillasand. Ørkenrotten kan godt lide at bade i sandet, og samtidig bliver overflødigt fedt fra pelsen fjernet, så den bliver fin og blød. Køb en bog om ørkenrotter så du kender til adfærd, sygdomssymptomer, ernæring osv.

Dansk navn: Amaranter
Latinsk navn: Lagonosticta

Oprindelse og udbredelse: Størstedelen af Afrika – syd for Sahara.
Racer: Senegal amarant, mørkerød amarant, rosenamarant, sortbuget amarant, punktamarant og stor punktamarant.

Bur og voliere
Størrelse: Amaranter trives godt i rummelige bure eller voliere. Vi anbefaler 80x40x40 cm, men gerne større. Vi har et stort udvalg i fuglebure, og er desuden behjælpelige med at skaffe stuevoliere og volieremoduler.

Fodring
Foder: Alle slags insekter og hvirvelløse dyr – Amaranterne tager imod med største velbehag!

Tilskud: Foderet skal ved hver fodring rystes kraftigt i Nekton REP og i perioder i Nekton MSA. Der skal jævnligt gives et tilskud af kalk i forhold 2:0.

Hovedfoder: Tropeblanding, græsfrøblanding og hirsekolber, alt gives både tørt og spiret.

Kraftfoder: Universal- og insektfoder gives dagligt som supplement. I yngletiden kan der suppleres yderligere med vådt æggefoder samt store mængder af animalsk foder (myggelarver, myrepupper, bananfluer samt hvide melorme).

Grøntfoder: Amaranter tager sjældent frugt og grønt, så giv derfor spiret tropeblanding dagligt. Du kan dog prøve med lidt æble eller anden vandholdigt frugt.

Tilskudsfoder: Giv mikro- eller minimelorme dagligt og bemærk, at amaranter har en forkærlighed for myrepupper, bananfluer og myggelarver. Kosten skal suppleres med vitamin- og mineraltilskud i pulverform. Desuden bør grit eller skaller med kul være til rådighed ad libitum. Kalkovit gives i perioder, især i yngleperioden, men må ikke gives sammen med andre vitamin og mineraltilskud.

Opdræt
Adfærd: Yngleadfærden, hvor hannen synger og parret begynder at made hinanden, begynder så snart at mængden og variationen af animalsk føde stiger/optimers. Desuden begynder de at bygge rede.

Rede: Reden bygges i lukkede kurvereder af kokostrevler og græs, og den fores med dun og dyrehår. Holder man fuglene i udendørs voliere, vil fuglene formodentlig bygge deres rede frit i grene, buske og træer, ca. 1 meter over jorden.

Æg: Der lægges 4 hvide æg.

Udrugning: Begge forældrefugle ruger i 12 dage.

Opdræt og udfarvning
Yngelpleje: Begge forældre er med til at made i en periode på ca. 18 dage, hvorefter de mades videre uden for reden i 2-3 uger.

Foder: Amaranter benytter store mængder af animalsk foder til opmadningen, men tager også masser af spiret tropeblanding, hirsekolbe og grønt.

Udfarvning: Ungfugle er udfarvet i 3 måneders alderen.

Selvstændig: Ungerne er meget hurtigt selvstændige efter, at de er fløjet fra reden, og de tager gerne del i opfodringen af det næste kuld.

Kommentar
Generelt er alle amarant-arter nemme fugle, som trives i bur, men har man opdræt for øje, stiller fuglene krav om en voliere. De tåler alle det danske klima, og kan holdes ude, men de tåler dog ikke temperaturer under 10 grader – bortset fra sortbuget amarant, der ikke tåler temperaturer under 20 grader.

Alle yngler let, når bare der er rigeligt af animalsk føde til rådighed. Sortbuget amarant stiller dog krav om store mængder af vandinsekter og bladlus, og det gør naturligvis opdræt sværere. Alle amaranter trives fint med mindre finker, men sjældent specielt godt med andre amarant-arter.

Dansk navn: Dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapornis

Oprindelse: Afrika, bl.a. Tanzania, sydvestlige Afrika, Rhodesia, Etiopien, Eritrea samt Madagascar.
Racer: Sorthovedet, Rødhovedet, Rosenhovedet, Sodbrunhovedet, Gråhovedet, Grønhovedet og Taranta. I fangenskab har man bl.a. avlet blå sorthovedet, lutinoformer samt et hav af pastelfarver.

Krav til miljø/bur m.m.: Dværgpapegøjerne er beskedne fugle, der ikke kræver den store plads. Et enkelt par eller en enkelt fugl kan trives i et bur med en længde på 60 cm og bredde på 40 cm. Dværgpapegøjer kan også holdes i flok, blot man ikke blander racerne, da de alle har et forskellig temperament. Det er dog muligt at blande de opdrættede farver, da den blå er avlet fra den almindelige sorthovedet, og derfor kan de gå fint sammen. Dværgpapegøjer kan også gå udendørs hele året, blot de har adgang til et frostfrit rum og at volieren står i læ. Bemærk, at dværgpapegøjers engelske navn ”love birds” hentyder til deres sociale adfærd og at de dårligt kan undvære hinanden. Derfor kræver enlige fugle ekstra megen opmærksomhed og kærlig pleje.

Fodring
Hovedfoder: Dværgpapegøjer trives på en alsidig fin parakitblanding samt hirse. Vi anbefaler hirsekolber og parakitblanding med rønnebær og tørret frugt. I ynglesæsonen skal de have tilbudt spiret frø, og Orlux æggefoder bør stå til rådighed året rundt. Dværgpapegøjer tager også frugt og grønt, men må dog ikke få avocado.

Tilskudsfoder: Som tilskud skal der gives Nekton S i drikkevandet. I ynglesæsonen Nekton E.
Nekton MSA er et glimrende tilskud af aminosyrer, D3 vitamin og mineraler, som drysses over frugt el. lign. 2-3 gange ugentligt. Fuglegrit må aldrig mangle, og Kalkovit gives i perioder uden at der bruges andre tilskud af vitamin eller mineralprodukter. Dværgpapegøjer ynder at bruge næbbet, og er derfor glade for kalksten og diverse kviste og grene, som de gnaver i stykker med stor ildhu.

Opdræt
Rede: Dværgpapegøjer kræver en redekasse, der er fremstillet til dværgpapegøjer. Som redemateriale bruger fuglene kviste og små grene, som de bider i stykker, placerer mellem gumpefjerene og derpå transporterer dem op i kassen. Som reglen er det hunnen, der står for indretningen af reden.

Æg: Dværgpapegøjer lægger som regel 4-5 æg, men et større antal ses dog ofte.

Udrugning: Udrugningen forestås af begge forældrefugle, dog mest af hunnen, da hannen skal holde vagt og sørge for hendes trivsel. Udrugningen tager ca. 3 uger.

Opfodring og udfarvning
Yngelpleje: Begge forældre mader ungerne, som forlader kassen efter 30-35 dage, hvorefter de mades yderligere ca. 14 dage.

Foder: Som opmadningsfoder anvendes spiret frø, æggefoder, frugt, grønt, hirsekolber og tørt frø. Tilskud af vitaminer og kalk er særlig nødvendigt i denne periode.

Udfarvning: Ungerne er som reglen farvet helt ud, når de forlader reden, men har dog et stort fjerskifte efter udflyvning, hvor deres farver intensiveres.

Dansk navn: Kanariefugl.
Latinsk navn: Serinus canaria.
Oprindelse: Kanariske Øer, Madeira og Acorerne.
Racer: Farvekanarier (eks. rød, hvid), formkanarier (eks. Gloster, Yorkshire), sangkanarier (eks. harzer)
Alder: Gennemsnitlige levealder for kanariefugle er ca. 10 år.

Fodring
Hovedfoder: Færdig kanarieblanding, tørt og evt. spiret.

Kraftfoder: Ægge/kraftfoder til kanarier og insekt- og universalfoder.

Grøntfoder: Al slags frugt og grønt. Riv evt. meget hårde grøntsager på et råkostjern. Man bør ikke give citrusfrugter dagligt – og avocado skal udelades fuldstændigt.

Tilskudsfoder: Hirsekolber gives dagligt, tørt eller spiret. Kanariers kost skal suppleres med et vitamintilskud samt et tilskud af mineraler og sporelementer. Husk at grit, kalk og skaller eller kul altid skal være til rådighed. Kalk er især vigtigt i ynglesæsonen.

Reproduktion
Adfærd: Hannernes aktivitet stiger og de synger pågående for eventuelle hunner. Hunner vælger først et sted at bygge en rede, og derefter påbegynder hun redebygningen.

Rede: Kanarier foretrækker en åben kurverede, som bygges af kokostrevler og fores med scharpie og dun. Hunnen står for redebygningen alene.

Æg: Hunnen lægger i alt 4 blågrønne æg - 1 hver dag i 4 dage.

Udrugning: 12-14 dage, hvorefter der klækkes 1 unge om dagen i 4 dage.

Opfodring og udfarvning
Yngelpleje: Ungerne opmades i reden i ca. 18 dage, hvorefter de flyver fra reden og mades videre af hannen i 3-4 uger, samtidig med at de selv lærer at spise.

Foder: Opmadningsfoderet bør bestå af ovenstående foderelementer, dog skal de helst have tilbudt spiret kanarieblanding hver dag (dette kan også tilbydes fugle uden afkom, da det stimulerer deres reproduktionsevne). Derudover skal man tilsætte olie til ægge- eller kraftfoderet.

Udfarvning: De selvstændige unger er udfarvede ca. 8-9 måneder efter udflyvning.

Selvstændig: Ungerne er selvstændige efter ca. 3-4 uger, hvorefter de fjernes fra forældrene. Man skal i disse uger være opmærksom på hunnen, som straks efter udflyvning vil forberede næste kuld, og derfor kan finde på at plukke fjer af ungerne til reden. Suppler med scharpia.

Kønsmodning: Kanarier bliver kønsmodne samtidig med, at de udfarver, men der bør af anatomiske årsager ikke yngles på dem, før de er ca. 12 måneder gamle.

Dansk navn: Undulat
Latinsk navn: Melopsittacus undulatus
Oprindelse: Indre Australien.
Racer: Almindelig undulat og engelsk undulat, der begge findes i mange forskellige farver.
Alder: Undulater bliver i gennemsnit 7-10 år.

Fodring
Hovedfoder: Undulatblanding.

Kraftfoder: Ægge/kraftfoder.

Grøntfoder: Alle former for frugt og grønt kan tilbydes, dog skal citrusfrugter ikke gives dagligt – og avocado skal udelukkes fuldstændigt.

Tilskudsfoder: Hirsekolber skal altid være til rådighed, og der skal suppleres med et multivitamin i pulverform og et mineraltilskud. Grit eller skaller skal altid være til rådighed, og især med æglæggende fugle er det vigtigt at kalk altid er til rådighed.

Reproduktion
Adfærd: Med opdræt for øje er det vigtigt, at fuglene sympatiserer med hinanden. Fuglene vil kurtisere voldsomt og gylpe mad op til hinanden, så snart en redekasse er opsat.

Rede: Man skal benytte en standard undulatredekasse. På grund af engelske undulaters store størrelse kan man med fordel vælge en dværgpapegøjeredekasse. Bunden af redekassen skal dækkes af noget fint savsmuld. Hvis fuglene smider det ud, er det blot fordi de rydder op.

Æg: Hunnen lægger 4-6 æg pr. kuld.

Udrugning: Hunnen ruger i ca. 18 dage, mens hannen sørger for hende.

Opfodring og udfarvning 
Yngelpleje: Ungerne mades af forældrene i ca. 5 uger, og herefter flyver de fra redekassen, men skal mades i yderligere 2 uger. Ungerne kan dog godt tages fra lige efter udflyvningen. Unger, der lige er fløjet fra reden, vil opholde sig meget på bunden, og for at få dem til at spise, placeres føden direkte på bunden.

Foder: Opmadningsfoderet bør bestå af ovenstående foderemner, dog skal undulaten have tilbudt spiret frø hver dag, og ægge/kraftfoderet skal være tilsat olie.

Udfarvning: Undulater får deres farver, allerede mens de udvikler fjerene i reden.

Selvstændig: Ungerne er stort set selvstændige, når de flyver fra reden.

Kønsmodne: Undulater bliver kønsmodne, når de er knapt 1 år.

Dansk navn: Zebrafinke
Latinsk navn: Poephila guttata
Oprindelse: Udbredt i det meste af Australien med undtagelse af kystområder mod syd. De træffes i alle landskabstyper og opsøger gerne dyrkede områder og haver.
Racer: Timor zebrafinken.

Zebrafinken hører til blandt de såkaldte domesticerede fugle, hvilket vil sige, at arten optræder i flere former skabt i fangenskab. Disse kaldes for mutationer og findes i lysebrune (dådyrfarvet), hvide, sølvfarvede, flødefarvede osv. Opdrættere af disse former i Danmark er organiseret i foreningen D.Z.K. (Dansk zebrafinke klub). Mere information kan findes på: http://zebrafinke.info

Fodring
Hovedfoder: Små frøsorter som hirse og kanariefrø. Der findes forskellige frøblandinger og tropeblandinger, som er velegnet til småfugle som disse.

Grøntfoder: Fuglen skal også have lidt frugt og grønt. Vær sparsom med frugter og grøntsager, som har et højt vandindhold, da dette kan give dårlig mave. Giv aldrig fuglen Avocado – det er livsfarligt for den.

Kraftfoder: Ægge- og kraftfoder til tropefugle samt insekt- og/eller universalfoder.

Tilskudsfoder: Hirsekolber gives ugentligt, tørt eller spiret. Zebrafinkers kost skal suppleres med et vitamintilskud (Nekton S) og et tilskud af mineraler og sporelementer (jern, jod, zink, osv.). Husk at grit og kul altid skal være til rådighed. Især er kalk vigtig i ynglesæsonen.

Opdræt
Burstørrelse: Vi anbefaler et bur med en længde på min. 60 cm og en højde på min. 40 cm.

Rede: Opdrættet kan ske i et større bur med en længde på ca. 80 cm. Men det bedste resultat opnås ved opdræt i voliere. Zebrafinker bygger rede af tørt græs og kokostrævler. De bygger rede enten i en opsat redekasse eller i en lukket kurverede.

Æg: Der lægges ca. 5-6 hvide æg. Flere opdrættere har oplevet, at det er næsten er umuligt, at forhindre dem i at yngle. Man kan komme problemet til livs ved at indsætte falske æg eller ved at fjerne reden.

Udrugning: Udrugningen tager ca. 13 dage. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 21 dage. Begge køn fodrer og udruger ungerne. Når zebrafinkerne har fået 3-4 kuld anbefaler vi, at de får en ynglepause på ca. 1-2 måneder.

Kommentar
Zebrafinken kan overvintre udendørs i uopvarmet hus, men skal altid have adgang til et frostfrit rum uden træk. Zebrafinken befinder sig bedst ved en temperatur over 10 grader. Badevand må også gerne være tilgængeligt.