Live Chat Kundeservice
SPAR ALTID 10% PÅ ALLE LOPPE- OG FLÅTMIDLER TIL HUND OG KAT

Min hund er bange for fyrværkeri hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål

Jeg har en hund på 3 år der ikke kun er bange, men direkte panisk for fyrværkeri. Sidste år købte jeg en D.A.P til stikkontakten. Den virker nogenlunde, men problemet er når han skal ud! Han skal bare høre det mindste larm så stikker han af i panik, og jeg kan ikke holde ham da han vejer 53 kg. Jeg har set at man kan købe et D.A.P. halsbånd. Kan det være rigtigt at de virker udenfor? Og så har jeg også hørt at man kan købe noget tilskudsfoder?

Hvad er dit råd når det er en stor panisk hund det drejer sig om? Det er virkelig et stort problem. Sidste år stak han af fra mig over en vej, selvom han normalt er bange for biler.

Svar

Lidt sent at besvare for 2010, men svaret havde nok under alle omstændigheder været sent.

I bund og grund drejer det sig om at have en godt socialiseret hund. En hvalp der fra perioden 6 - 12 uger har været vænnet til "alt på denne jord" - også lyden af fyrværkeri. De fleste er ikke opmærksomme på nødvendigheden af god socialisering. God socialisering kan være forskellen på et liv i helvede eller himlen med din hund.

Man kan købe Cd'er med forskellige lyde - også fyrværkeri. Præsentér hvalpen for dem. Start evt. med lav lydstyrke, giv godbidder og udfør samtidig nogle nemme små træningsøvelser. Som regel kræver det ikke den store indsats at vænne hvalpe i socialiseringsperioden til nye lyde. Bedst i 7 leveuge.

Din hund er voksen. Spørgsmålet er så, om det kan lykkes at vænne den til fyrværkeri. Svaret er både ja og nej. Skal jeg bedømme problemets sværhedsgrad ud fra mængden af udleveret nervemedicin til hunde omkring årsskiftet, så er det ikke nemt. Forsøgsvis kan man gøre det samme som med hvalpene men start altid med lav lydstyrke, masser af godbidder suppleret med almindelig lydighedstræning. Husk aldrig at ynke hunden, hvis den viser tegn på angst. Det gælder for øvrigt også hvalpe.

En anden metode er selvfølgelig at isolere hunden fra fyrværkeri ved at tage i sommerhus, sætte den i en stille pension eller - som et godt trick - put vat i ørerne.

Med venlig hilsen
Steensborg - dyrlæge
Abild Dyreklinik

 

Varen blev tilføjet 1 gang

Indkøbskurv overblik

  • Antal:0
  • I altNaN
Tip: Køb for yderligere og vi sender kvit og frit.
LukTil kassen
Denne vare indgår ikke i gratis fragberegning. Køber du andre varer for kr. 500,- leveres den dog fragtfri.
Få dette produkt regel-mæssigt & fragfrit leveret til markedets laveste pris og opspar altid 4% i bonus.