Live Chat Kundeservice
SPAR ALTID 10% PÅ ALLE LOPPE- OG FLÅTMIDLER TIL HUND OG KAT

Hund

Plejemidler & Pelspleje

Lopper

- Hvordan er loppens livscyklus?
- Hvordan kan man vide om hunden har lopper?
- Hunden har fået loppemiddel men den har stadig lopper?
- Kan lopper blive resistente overfor loppemidler?
- Hunden klør sig stadigvæk selvom lopperne er væk?
- Hvis hjemmet er fyldt med lopper hvordan bekæmper jeg dem så effektivt?
- Jeg har gjort alt hvad jeg kan og har stadig lopper?
- Hvilke loppemidler findes der?
- Min hund får udslæt/klør sig meget når jeg giver loppemiddel?
- Kan der være bivirkninger ved loppemidler?
- Må jeg vaske min hund når den har fået loppemidler?
- Loppemidler kan ikke byttes eller returneres også selvom jeg ikke har åbnet pakken?

Tandpleje

- En god mundhygiejne er vigtig for hundens helbred

Pels & Klør

- Pleje af pels & klør fremmer din hunds velvære
- Sådan bader man sin hund
- Badeanvisning


Plejemidler & Pelspleje

Lopper

Hvordan er loppens livscyklus?
Lopper parrer sig og lægger typisk æg i hundens pels. Men grundet en glat overflade, vil mange af æggene falde af i omgivelserne og være til stor gene for kæledyr & mennersker. Ud af æggene kommer der larver, som straks vil begynde at vokse & spise. Lopperne lever primært af skælrester fra vores kæledyr og ekskrementer fra voksne lopper. Når larven er klar, spinder den en kokon og forpupper sig. Når betingelserne er optimale kommer der en loppe ud af kokonen. I almindelige hjem vil betingelserne som udgangspunkt være opfyldt ved stuetemperatur. Dog klækker lopper normalt ikke, hvis der ikke er hunde tilstede. Kokoner med lopper kan ligge i lang tid, hvorefter de pludselig klækker, når der forekommer bevægelser (og varme) i omgivelserne. Har man fået et par lopper i hjemmet kan man i løbet af en måned have en bestand på over 1000 lopper. Samt måske 4 - 5000 der er lige ved at være klar (æg/larver/pupper). En loppe lægger typisk mellem 300 - 400 æg i deres levetid. I sådanne tilfælde hjælper kun loppemidler hvis man vil forhindre at hjemmet blivet fyldt med lopper.

Hvordan kan man vide om hunden har lopper?
Lopper lever på hunde, hvor de suger hundes blod op gennem deres snabelformede mund. Når de først begynder at suge, sprøjtes lidt spyt fra loppens snabel ind i huden, og det medfører øjeblikkelig irritation samt giver små røde pletter på dyret. Hunde vil typisk klø sig på de steder hvor de er mest udsatte for loppernes angreb. Især langs ryggen, bag ørene og på maven. Husk at holde øje med en anderledes adfærd fra din hund. Observer grundigt. Det kan du gøre på følgende måde: I første omgang kan du at tage et grundigt kig på hunden. Kom godt ned bag hårene og undersøg huden. Hvis der er mange lopper, vil du umiddelbart kunne se dem. Man kan bruge en loppe- og lusekam til at rede pelsen igennem. Hvis der er lopper vil de efterlade ekskrementer, som er små sorte klumper, der nærmest ligner små sorte sandkorn. Tag et stykke fugtigt vat og tør kammen af på det - de små "pletter" vil blive omgivet af noget rødlige pletter (størknet blod), hvis der er tale om loppeekskrementer.

Hunden har fået loppemiddel, men har stadig lopper?
Hvis der har været mange lopper kan der i lang tid blive ved med at dukke lopper op jævnligt, da der typisk er blevet lagt mange æg i omgivelserne. Som udgangspunkt er det vigtigt at behandle hunden, men det en mindst lige så vigtigt, at man får udryddet lopperne rundt om i hjemmet. Man skal støvsuge grundigt. Især langs paneler og i hjørner og sprøjte med et insektdræbende middel såsom Trinol 810. Man skal smide støvsugerposen ud bagefter (eventuelt destruere ved afbrænding), eller sprøjte gift i posen, da lopperne ellers uden problemer kan ruge i en støvsugerpose.

Kan lopper blive resistente overfor loppemidler?
Det er bevist at langt de fleste arter lopper dør effektivt af de traditionelle antiparasitære midler der findes i handlen. Resistens kan opstå men det er meget utænkeligt, at det skulle være et egentligt problem med den viden man har i dag. Man kan foranlediges til at tro, at man ikke kan bekæmpe lopperne blot ved at give loppemidler på selve dyret. Typisk når man opdager lopperne, har de været tilstede i omgivelserne i rum tid og har altså lagt æg. Efter 2 - 3 ugers tid ville disse være blevet til voksne lopper, som så angriber dyrene påny. Det er altså stadig de "gamle" lopper der kan forekomme. Er dyret blevet behandlet med loppemidler vil disse lopper udmiddelbart dø når de tager ophold på dyret.

Hunden kløer sig stadigvæk selvom lopperne er væk?
Visse hunde kan udvikle intolerance overfor lopper, og det kan irritere huden væsentligt samt tage en rum tid før det er helt væk. Man kan vaske hunden i medicinshampo eller anden kløestillende shampoo. Hvis det ikke hjælper bør du søge råd hos dyrlægen.

Hvis hjemmet er fyldt med lopper hvordan bekæmper jeg dem så effektivt?
Læs altid på et antiparasitært middel inden du tager det i brug. Anbefalingerne til bekæmpelse af lopper er kun vejledende og er ikke en erstatning for at læse originale brugsvejledninger der anbefales af producenterne. Der er flere ting der afgør hvordan hvordan du kan går frem, hvis du vil undgå besøg af en decideret skadedyrsbekæmper:
- vask gulve og støvsug grundigt (vigtigt: sprøjt insektdræbende middel i støvsugerposen eller destruer den).
- kogevask tekstiler osv., så insekter og bakterier bliver slået ihjel. Sprøjt grundigt med et insektdræbende middel på tæpper, langs paneler, i riller mellem trægulve osv., og luft eventuelt ud hvis du synes det lugter. Hvis du bruger Trinol 810, behøver du ikke flytte dyrene i længere tid. Det er dog en god idé at have dem ude, når du gør rent. Koldblodede dyr (krybdyr, slanger, fisk osv.) SKAL flyttes væk så længe der sprøjtes.
- gør rent og sprøjt igen efter ca. 1 uge.

Jeg har gjort alt hvad jeg kan og har stadig lopper?
Hvis du er meget hårdt ramt, kan vi kun anbefale daglig grundig rengøring når det står på, og at du gentager ovenstående vejledning. I sidste instans kan det være nødvendigt at tage kontakt til professionel til bekæmpelse af skadedyr og insekter. Ovenstående vejledning skulle i langt de fleste tilfælde være nok til at udrydde selv et meget voldsomt loppeangreb.

Hvilke loppemidler findes der?
Frontline Combo, hund: Pipette gives i nakken. Frontline Combo virker mod både æg, larver og voksne lopper samt flåter og lus. Lopper dør typisk i løbet af 24 timer. Flåter dør inden for 48 timer. Virkningen varer op til otte uger ved lopper og mod flåter i seks uger.
I højsæsonen anbefaler vi at give Frontline hver 4. uge, ellers hver 6. uge uden for højsæson. Frontline til hund er inddelt efter vægt. Vej eventuelt din hund før du beslutter hvad du skal købe. Loppemidler  bør doseres korrekt. Hvis hunden får for lidt, kan det resultere i at lopperne bliver sværere at udrydde. Hvis f.eks. din hund vejer over 40 kg anbefaler vi den variant der går fra 40 - 60 kg. Frontline findes i 4 varianter til hund hhv. 2-10 kg, 10-20 kg, 20-40 og 40-60). Hver pakke indeholder 3 pipetter.

Bayvantic Vet, hund: Bayvantic virker aktivt mod voksne lopper samt larver og flåter. Lopper dør typisk inden for et døgn, hvorimod flåter forhindres i at leve i pelsen på grund af den aktive virkemåde stoffet har. Flåten svides når den berører pelsen, fordi dens sanseorganer (placeret på fødderne) er overfølsom overfor midlet. Bayvantic virker 4 uger mode både lopper og flåter. Må ikke bruges til katte. Findes i 3 varianter på henholdsvis  4-10 kg, 10-25 kg og 25-40 kg. Hver pakke indeholder 4 pipetter. Virker ikke på æg/larver der allerede forefindes i hjemmet.

Advantage Vet, hund: Virker i 4 uger mod voksne lopper samt larver. Det aktive stof i Advantage er det samme som det der bruges til at dræbe lopper i Bayvantic, men uden det aktive stof mod flåter. Findes 3 varianter til hund fra 4 - 10 kg, 10 - 25 kg og 25-40 kg. En pakke indeholder 4 pipetter. Virker ikke på æg/larve stadier der allerede forefindes i hjemmet. Bemærk: Advantage Vet virker ikke mod flåter.

Min hund får udslæt/klør sig meget når jeg giver den loppemiddel?
Visse hunde kan have allergiske reaktioner mod loppemidler (eksem). Hvis du er bekymret for om din hund reagerer voldsomt mod loppemidler når du har givet det, kan du vaske det ud af pelsen - brug f.eks. opvaskemiddel og gnub det i pelsen, der hvor du har givet loppemidlet. Hvis loppemidlet har "sat sig" skal du søge dyrlæge hvis din hund eller kat oplever bivirkninger. Læs altid medfølgende indlægsseddel for nærmere vejledning & anbefalinger afhængig af omstændighederne.

Kan der være bivirkninger ved loppemidler?
Der er nogle kendte bivirkninger, men det er meget sjældent et problem. Det mest udbredte er irritation og overfølsomhed. Kontakt altid din dyrlæge hvis din hund reagerer voldsomt på et loppemiddel, og vask hunden med noget der kan nedbryde fedtlaget i huden, som midlet fordeler sig i (f.eks. sulfo). Læs altid indlægssedlen i pakken for oplysninger om bivirkninger og hvordan du skal forholde dig.

Må jeg vaske min hund når den har fået loppemidler?
Hvis hunden jævnligt bades vil det reducere virkningen af loppemidler givet i nakken. Du bør aldrig vaske en hund 2 dage efter du har givet den loppemidler. Bayvantic er undtagelsen, dette middel kan tåle at hunden kommer i saltvand eller bades (såfremt der ikke benyttes nogen shampoo).

Loppemidler kan ikke byttes eller returneres?
Loppemidler kan desværre ikke byttes når de er blevet købt. Dette skyldes loven om salg af lægemidler. Du kan få flere oplysninger ved at kigge på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller ringe på telefon 4488 9595.

Tandpleje

En god mundhygiejne er vigtig for hundens helbred
Dertil bruges plejemidler såsom en korrekt hundetandpasta og tandbørste!
Det er lige så vigtigt at man børster hundens tænder, som det er at børste sine egne tænder. Man bør børste tænderne minimum en gang dagligt for at holde plak og tandsten væk. Manglende tandpleje kan resultere i løse tænder, tandkødsproblemer og give meget store gener for hunden. I sidste ende kan det for mange betyde en tur til dyrlægen, som kan være en temmelig bekostelig affære og hårdt for hunden, da de tit skal bedøves eller helt i narkose. Der findes flere forskellige muligheder, når man vil gå i gang med tandbørstningen. Hvis hunden ikke er vant til at få børstet sine tænder, skal man starte langsomt ud, for ikke at gøre tandkødet ømt og derved give hunden en dårlig oplevelse med tandbørstningen. Man skal starte med at børste et par tænder den første dag, næste dag børster man flere og så videre indtil man børster hele munden på en gang. Man kan eventuelt bruge en tandbørste med dobbelthoved for at gøre tandbørstningen lettere. For at gøre tandbørstningen til en hyggelig stund, bør man have god tid især i starten samt bruge en tandpasta med leversmag som smager godt. Der findes også forskellige plejemidler som Plaqueoff, der har antibakteriel virkning og samtidig reducerer tandsten. Dette kan iblandes foderet. Dette kan dog ikke helt erstatte tandbørsten. PlaqueOff giver samtidig god ånde, da det oftest er bakteriebelægninger der giver den dårlige ånde. PlaqueOff holder desuden tandsten og plak væk fra tænderne ved regelmæssig brug. Hvis man har en hund der er hårdt angrebet af tandsten, kan man i en periode fordoble dosis for at få en hurtig og bedre effekt.

Pels & Klør

Pleje af pels & klør fremmer din hunds velvære
Det er vigtigt, at hvalpen fra helt lille er vænnet til at blive soigneret og berørt over hele kroppen, så du undgår at det senere bliver til en kamp. Hav redskaberne til behandling af pels & klør parat og sæt den op på et egnet bord med skridsikker overflade, så du får en god arbejdsstilling. Du skal kunne frisere pelsen igennem, kigge ørene, øjnene og tænderne efter, klippe negle og berøre hunden overalt. Lad også gerne andre i familien kigge hunden efter - det gør den tryggere når for eksempel dyrlægen skal tjekke hunden efter ved vaccinationer, eller hvis hunden er kommet til skade. Start med korte sekvenser og masser af ros og godbidder, når hunden er rolig.
Alle racer har brug for en negleklipper, der passer til hundens størrelse samt eventuelt klipstop til at standse eventuelle blødninger ved negleklip. De fleste racer har behov for at få klippet hårene omkring trædepuderne så du undgår at der dannes "filtklumper". En yderligere gevinst er, at poterne dermed lettere holdes rene. Brug en potesaks med runde ende, så du undgår at stikke hunden.
Korthårs racer (Engelsk/Fransk Buldog, Mops, Gravhund, Amerikansk Stafforshire, Terrier, Boxer, Hønsehund, Dobermann, Grand Danois)
Anvend eventuelt en svinehårsbørste så hunden vænnes til at blive børstet. Samtidig giver det en blank pels. En gummibørste eller massagehandske tager de løse hår og masserer huden.

Stockhårs racer (Labrador, Schäfer, Rotteweiler m. fl.)
Anvend eventuelt en svinehårsbørste så hunden vænnes til at blive børstet. Samtidig giver det en blank pels. En gummibørste eller massagehandske tager de yderste stive hår. En karte og/eller grov kam anvendes til kroppen (underulden - de bløde hår i bunden) I fældningsperioder er en Furminator en uvurderlig hjælp til at slippe af med de løse og døde hår på hunden, man ellers har i hjemmet.

Langhårs racer (Yorkshire Terrier, Chihuahua, Papillion, Bichon Frisee, Gravhund, Collie, Mynde, Spaniel m. fl.)
Anvend en pigbørste til kroppen. Anvend eventuelt en svinehårsbørste så hunde vænnes til at blive børstet. Samtidig giver det en blank pels. En mellemkam til ører, faner og små filterknuder. En Karte er altid god som supplement. I fældningsperioder er en Furminator uundværelig. Hunden føler sig også bedre tilpas når den slipper af med de døde løse og irriterende hår

Ruhårs Racer (Westie, Skotte, Cairn Terrier, Jack Russel m. fl.)
Anvend en karte så hunden blidt vænnes til at blive børstet. En mellemkam til krop, skæg og faner. Med en Furminator kan du selv holde pelsen lidt "nede" mellem trimningerne. Hvis du selv vil trimme din hund skal du bruge en trimmekniv.

Vil du gerne se udvalget på vores webshop så klik her.

Sådan bader man sin hund
At bade sin hund er en af de mest funktionelle ting. Mange mennesker tror fejlagtigt, at de kan vaske deres kæledyr med shampoo & balsam beregnet til mennesker, men det skader mere end det gavner. Surhedsgraden (ph-værdien) på huden hos mennesker og dyr er forskellig. Hos mennesker er hudens ph-værdi 5,5, medens hundens ph-værdi er 7,5. Derfor er det vigtigt at vælge den helt rigtige shampoo specielt udviklet til hund.
Inden hunden gøres våd, er det vigtigt at redde pelsen fuldstændig igennem, så den ikke er filtret. Husk at bruge de rigtige "værktøjer". Hertil bruges en karte til kroppen og/eller en grov kam til hovedet og øjnene. Med karten starter du med at dele pelsen i skilninger og rede helt i bund. Med den grove kam redes pelsen på kroppen og "under armene". Med den tætte kam reder du hovedet - og pelsen bag ørerne. Hvis pelsen er meget filtret kan bruges en udrednings/filterkniv, til at skære filtrene op. Dette gøres altid i pelsen vokseretning. Bader du en filteret pels der ikke er børstet igennem "stamper" pelsen. Det vil sige den bliver som en "kogt" uldtrøje.
Besøg eventuelt vores webshop under Plejemidler & pelspleje og se udvalget

Badeanvisning

  • Pelsen gøres grundig våd med tempereret vand
  • Bland 1 del shampo af den valgte type og 3 dele tempereret vand i en skål eller en plastflaske
  • Fordel blandingen godt ind i pelsen med en svamp eller ved hjælp af plastflasken
  • Masser grundigt og skyl shampooen ud med tempereret vand
  • Er hunden meget snavset gentages behandlingen
  • Bland 1 del balsam og 3 dele tempereret vand i en skål (balsam bruges ikke til ruhårsracer)
  • Gnid blandingen godt ind i pelsen
  • Lad balsamen virke et par minutter
  • Skyl balsamen ud med temperet vand. Pelsen frotteres grundigt
  • Red pelsen godt igennem med karte og kam
  • Pelsen kan eventuelt tørres færdig med en føntørrer
  • Bad så ofte som deter nødvendig, og når du og hunden har lyst
 

Varen blev tilføjet 1 gang

Indkøbskurv overblik

  • Antal:0
  • I altNaN
Tip: Køb for yderligere og vi sender kvit og frit.
LukTil kassen
Denne vare indgår ikke i gratis fragberegning. Køber du andre varer for kr. 500,- leveres den dog fragtfri.
Få dette produkt regel-mæssigt & fragfrit leveret til markedets laveste pris og opspar altid 4% i bonus.