Du skal installere Adobe Flash for at se dette indhold

Dyreetik

For os handler det ikke kun om at sælge en vare, vi vil og skal være med til at sætte normerne for kæledyrenes velfærd.

Dyreetik

Petworld er aktivt medlem af Dyrenes Beskyttelse, og vi arbejder hver eneste dag på at forlænge kæledyrs livskvalitet. Derfor er alle vores medarbejdere trænet i at give vores kunder den bedste og mest professionelle rådgivning, så alle kæledyr får de bedste forudsætninger for et langt og godt liv. Derudover medfølger der altid en pasningsvejledning ”Gode råd om dyr” \ ”Pasningsvejledninger” til de kæledyr, vi sælger.

For yderligere at understøtte og forbedre kæledyrs levevilkår, giver vi en krone for hver solgt plastpose til at hjælpe kæledyr i nød. Samtidig donerer vi ubeskåret alle pengene fra salget af alle vareprøver til selvsamme formål. Enkeltpersoner, organisationer eller andre der har et godt formål, der kan forbedre og forlænge kæledyrs livs kan derpå ansøge om disse midler via Petworld Hjælper - Hjælp os med at hjælpe.

Petworld tager afstand fra

Det er vores mål at give kæledyr den bedste livskvalitet gennem hele deres liv. Derfor har vi også en klar holdning til, hvilke produkter vi tager ind i vores butikker og sælger videre til vores kunder. Det betyder blandt andet, at vi tager afstand fra:

  • Kæledyr som foderdyr
  • Pighalsbånd
  • Antigø-halsbånd med spray
  • Elektriske hegn til hundegårde
  • Runde fuglebure
  • Hamsterbolde

Det gør vi, fordi det strider mod vores værdier, og hvad der er godt og naturligt for kæledyrene.

Vi sælger og benytter ikke bure under følgende mål

(Længde / bredde / højde)

  • Kanarie/undulat  52 cm x 31cm x 46 cm
  • Parakit  65 cm x 39 cm x 69 cm
  • Papegøje  95 cm x 85 cm x 163 cm
  • Hamster/mus   57 cm x 31 cm x 23 cm
  • Marsvin  75 cm x 45 cm x 39 cm
  • Kanin  100 cm x 55 cm x 43 cm