Lav dine egne hestegodbidder

Lav dine egne hestegodbidder

28.09.2020

Hestegodbidder, hestekiks, hestesnacks, hestebolcher … kært barn har mange navne. Og der er et væld af smagsvarianter på butikshylderne, du kan vælge imellem. Du kan selvfølgelig også lave godbidderne selv. 

Fordelen ved at lave godbidderne selv er, at du bestemmer, hvad din hest skal sætte tænderne i. Her får du fire opskrifter på lækre hestegodbidder, der nok skal blive nye favoritter. 

 

Godbidskugler

Til denne opskrift skal du bruge et æble, 2-3 gulerødder, 4 skiver rugbrød, 3-4 spiseskefulde havregryn og 3-4 spiseskefulde vand. 

  1. Tænd ovnen på 150 grader. 
  2. Riv gulerødderne og æblet.
  3. Skær rugbrødet ud i mindre stykker.
  4. Bland alle ingredienserne i en skål, og ælt massen sammen.
  5. Når dejen hænger sammen, skal kuglerne formes.
  6. Læg kuglerne på en bageplade med bagepapir. 
  7. Bag kuglerne i ovnen i cirka 1 time og 30 minutter.
  8. Lad kuglerne køle af. 

Fødselsdagskage

Selvfølgelig skal din hest også fejres på sin fødselsdag, og hvad er mere nærliggende end at forkæle den med en fødselsdagskage? Alt du skal bruge er rugbrød, æbler og gulerødder.  

  1. Tænd ovnen på 100 grader.
  2. Smuldr rugbrødet. 
  3. Æbler og gulerødder rives.
  4. Bland ingredienserne i en skål.
  5. Form “dejen” til to runde bunde.
  6. Bundene bages i ovnen i cirka 4 timer.
  7. Lad bundene køle af.

 

Du kan selv bestemme, hvilke ingredienser, som skal mellem kagebundene. Det kunne eksempelvis være skiver af æbler og gulerødder. Her er det kun din hests smagsløg og mave, der sætter grænsen.

 

Rugbrødsknasere

Det bliver ikke nemmere at lave sine egne hestegodbidder, når den eneste ingrediens, man skal bruge, er rugbrød. 

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Skær rugbrødet i tynde stykker.
  3. Læg rugbrødsstykkerne på en bagerist. 
  4. Bages i ovnen i cirka 10-15 minutter.
  5. Lad stykkerne køle af. 

 

Ponypizza

Ja, den er god nok! Din hest kan også nyde en pizza på folden eller i stalden. Den er selvfølgelig hestevenlig. Alt du skal bruge er to riskiks, sirup, små gulerødder og rosiner. 

  1. Hæld sirup på riskiksene.
  2. Pynt riskiksene med gulerødderne og rosiner. 
  3. Lad din hest tage en bid. 

 

Du kan selvfølgelig vælge en anden topping afhængig af, hvad din hest kan lide. Lige som med os mennesker, skal din hest helst ikke have for mange ponypizzaer. Det skyldes, at der er sukker i siruppen.

 


HESTE-GUF-MIX
ASSORTEREDE BLANDEDE KIKS
HESTEKIKS I SPAND
 
DKK 69,95
 
Levering 1-2 dage
KNASESPRØDE HESTEKIKS
MED ÆBLE
HESTEBOLCHER
 
DKK 499,95
 
Levering 1-2 dage
TILSKUDSFODER TIL HESTE
FYLDT MED MINERALER OG VITAMINER
AVEVE 410 VITA-BAR HESTEFODER
 
DKK 109,95
 
Levering 1-2 dage