Petworld har en målsætning om at afsende alle ordrer afgivet inden kl. 15.00 (14.00 såfremt levering er til pakkeshop) samme dag, som ordrerne er kommet ind - lørdage og helligdage dog undtaget.
Læs mere
Trænger din hest til at blive forkælet lidt ekstra? Eller bruger du måske godbidderne som et led i træningen af din hest, enten fra jorden eller fra ryggen? Vi har helt sikkert lige den variant som din hest bliver helt vild med!
Forkælelse Sommetider fortjener din
hest at blive forkælet lidt ekstra. Har I lige været ude og træne, eller har
hesten prøvet noget nyt? Så vil den helt sikkert blive glad for lidt ekstra
lækkert! PetWorld.dk's hestegodbidder er perfekte til dette. De har en
størrelse, der nemt lige kan være i lommen, så de let kan hives frem og forkæle
hesten. Vi har flere forskellige smagsvarianter, og der er med sikkerhed en
eller flere varianter som din hest vil blive vild med.
Hestens motivation Heste er fra naturens side drevet af deres instinkter, der af førende
hestetrænere bliver kaldt: De 5 F'er – Flok, Foder, Flugt, Frihed fra smerte og
Formering.
Ved brug af godbidder bruger man hestens Foder motivation. Hesten ved fra
naturens side, at den har brug for foder for at overleve, derfor bliver den
motiveret af foder. Nogle heste er mere motiverede af foder end andre – hvor
andre måske er mere påvirket eller motiveret af deres andre instinkter, ved
hingste er dette for det meste formeringsinstinktet.
Hvis man har en hest der er drevet af dennes foder-motivation, vil hesten være
forholdsvis nem at træne og arbejde med. Man kan i de fleste tilfælde motivere
eller lokke hesten til at gøre noget, ved brug af foder – og det, der er
nemmest at give hesten, er selvfølgelig godbidder. Træning med godbidder Positiv forstærkning med godbidder og klikker. Med godbidder bliver
træningen af din hest let som en leg – både for din hest og dig som træner. Ved
brug af godbidder under træning bruger man læringsteorien positiv forstærkning.
Ved positiv forstærkning øger man en ønsket adfærd. Når man bruger positiv
forstærkning med godbidder vil man opleve, at hesten er mere engageret og
koncentreret i træningen – fordi man har noget hesten gerne vil have.
Når man træner hesten med positiv forstærkning, er det en god idé at kombinere
dette med klikkertræning.
Grunden til dette er, at man får en tydeligere og mere konsekvent belønning ved
træningen. Når hesten udfører en ønsket handling, klikker man med klikkeren og
derefter giver hesten en godbid.
Men først skal man lære hesten, at klik udløser en godbid, så hesten forbinder
klikket med noget godt (en belønning). Hesten vil hurtigt finde ud af, at
klikkeren udløser en godbid, og derfor vil den gøre den ønskede handling oftere
– i håb af en belønning.
Ved start af klikkertræning skal man være opmærksom på alle hestens små
bevægelser og tegn. Så snart hesten gør noget, der ligner den ønskede adfærd
skal man klikke og give en godbid.
Det er vigtigt at huske på, at man aldrig kan undvære godbidder selvom man
bruger klikker. Klikkeren er et tegn på snarlig belønning, og hvis denne ikke
kommer vil hesten ikke kunne forstå dette – og ikke være motiveret for at lære
nyt.
Fordele ved brug af klikker i forbindelse med positiv forstærkning:
- Lyden af klikket er kort og tydelig, hesten er ikke i tvivl om betydning
- Klikket gives i det helt rette øjeblik, så hesten forstår hvad den bliver
belønnet for
- Lyden af klikkeren kan ikke forveksles med andre lyde hesten hører dagligt
Strækøvelser efter træning Fysioterapi er også vigtigt for heste. Man kan hjemme lave forebyggende
øvelser, eller efter dyrlægens anviste special øvelser. Forebyggende øvelser
kan bruges.
Strækøvelser er et godt sted at starte, og hertil skal man bruge godbidder. Man
bruger godbidder til dette for at få hesten til at strække sig længere, end den
ellers ville – da man lokker hesten med noget den vil have. Det er vigtigt at
understrege, at du kun må lave strækøvelser med din hest når den har fået musklerne
varmet op. Dette kan gøres enten ved ridning, longering eller massage. Grunden
til at dette er vigtigt, er at hvis du udstrækker hestens muskler imens de er
kolde, er der stor risiko for at lave skader på musklerne eller at leddene
bliver overbelastet ved vrid. Det tager 20 minutters frisk skridt at varme en
hest ordentlig igennem, så hvis du gør dette efter rideturen vil det være
perfekt.
Øvelserne, som du kan lave med godbidder, er at få hesten til at strække ud i
ryggen, siderne og maven. Hvis du stiller dig på siden af hesten, og får hesten
til at tage hovedet ned langs siden, vil dette strække i modsatte side. Bemærk,
at hesten skal føre hovedet nedad for at strække ryggen – kun opad, hvis målet
er fleksion i ryggen i forbindelse med at hesten har karpelænd. Til at starte
med er det ikke sikkert at din hest kan få hovedet helt om til dig. Start i de
små, for det tager tid at lære hesten at slappe helt af i musklerne. Samtidig
skal musklerne selvfølgelig også vænne sig til strækket. I takt med at hesten
bliver bedre og bedre til at strække sig, vil det måske til sidst være muligt
at få hestens mule til kort at røre dens egen hofteknogle.
Det samme kan du gøre ved at få hesten til at stikke mulen i vejret, dette vil
udstrække mavemusklerne. Omvendt vil du hvis du får hesten til at tage hovedet
ned til jorden, få hestens rygmuskulatur op og herved strække denne. Jo bedre
og mere smidig din hest bliver, jo længere mod jorden og ind mellem sine egne
forben kan den komme. Husk at starte småt, da det ellers godt kan give skader. Det
er altid godt at forhøre sig ved om fagperson om strækøvelser, hvis man ikke er
sikker på om man gør det helt rigtigt.
Godbidder som foder Indholdet af hver enkelt smagsvariant står inde på den enkeltes side, hvor
man kan se hvad denne indeholder og hvor meget af dette. Langt de fleste af de
ingredienser, der er i vores godbidder findes også i normalt hestefoder, så som
lucernegrønmel, havreskalklid, byg og valset majs.
Hvis man giver hesten et par stykker eller en håndfuld om dagen, skal dette
ikke medregnes i hestens daglige foderindtag. Hvis man dog bruger mere end
100-150 gr dagligt, skal man huske at tage forhold til hestens andet foder, og
modregne energiindtaget heri.
Dog anbefales det ikke at give hesten for mange godbidder, både af sundheds- og
fodermæssige grunde, men også da hesten kan begynde at tigge.
Du har ledige felter som ikke er udfyldt
Vi anbefaler altid at du angiver ejerens navn og adresse (forside). Dermed opfylder du de lovpligtige krav i henhold til hundeloven.
Som tilvalg kan hundens/kattens navn samt telefonnummer angives (bagside).
Køb af Barf Frostfoder
For at garantere kødet holdes frossent, sendes Barf foder kun i portioner af 30 kg.