Om høns
Høns er hårdføre og produktive dyr og holdes derved over hele verden. Det siges at høns domesticeres primært fra de røde jungle høns fra sydøstasiatiske jungler. Høns lægger æg uafhængigt af om hanen er tilstede, dog er hanen nødvendig hvis æggene skal udruges, da dette jo kræver at de er befrugtet. Lige før æggelægningen opfører en høne sig rastløst og dette får hanen til at vise et rede sted. Æggene bliver helst lagt et mørkt sted (under en busk eller redekasse.) En fordybning bliver skrabt frem i underlaget, formes rundt af hønens bryst, hvorefter hun kaster kviste og strå over skulderen og så bliver dagens æg lagt. Om foråret hænder det at en høne, alt efter hvilken race der er tale om, efter lægning af 15-20 æg, bliver skruk.
Skruk og udrugning
Skruk betyder instinkt at ruge. Er hønen i denne tilstand vil den konstant ligge fladtrykt i redekassen samtidig med den siger truende og advarsels lyde når andre nærmer sig. Den vil kun forlade reden en enkelt gang dagligt, for at finde mad og vand og komme af med afføring. Det tager et hønseæg 21 dage at blive ruget ud. Hønen har inden rugningens start ventet til reden var fuld, for at sikre sig alle æggene bliver klækket samme tid, men et stykke tid inden æggene klækkes begynder de næsten færdige kyllinger at pippe inde i æggene. Kyllingernes næb har en lille tand på oversiden, som de bruger til selv at hakke toppen af ægget, helt uden hønemorens hjælp. Dem der ikke selv kan tage sig ud er fortabte. Derfor ruger hønemoren gerne et eller to døgn ekstra for at sikre sig flest overlevende.
Kyllinger
Nyudklækket kyllinger er ikke i stand til at selv holde varmen, og derfor må passes af hønemor eller i en kasse under en varmelampe. De kan pga. æggeblommens høje næringsindehold vente op til 24 timer med at få deres første måltid, hvilket giver mulighed for at handle og sende daggamle kyllinger.
Territorium
Det område hanen råder over er mere eller mindre et afgrænset yngleterritorium, hvori der er flere høner. To haner kan godt deles om et territorium hvis der tilstrækkeligt med høner til dem begge. Hønerne vil som oftest fordele sig mellem de to haner.
Parring
Hanen vil gerne parre sig med de højest placerede høner i hakkeordren, flere gange om dagen. Selve parringen indledes sådan at hanen gør haneben ved at spankulere omkring helt udstrakt, hvortil hønen gør rygraden flad og går i knæ. Hanen springer op på hønens ryg og tager fat i hendes nakkefjer for at kunne holde balancen. Da høns ikke har nogle udvendige kønsorganer skal hele processen foregå med samarbejde mellem hanen og hønen for at få de to gatåbninger til at mødes. Efter parringen ryster hønen fjerdragten på plads. Underordnede haner vil forsøge at snige sig til at parre hønsene og hvis dette lykkes uden førerhanen når at gribe ind vil det oftest være med lavt rangede høner.
Soignering, fjerpudsning og støvbad
Omkring to gange dagligt udviser hønsene soigneringsadfærd, normalt når de er mætte og veltilpasse. De vil give sig til at pudse deres fjer med deres næb.
Støvbad i tør jord eller sand syns de også er dejligt. De skraber en fordybning hvorefter de lægger sig på ryg og side i en stor social bunke, og sparker jord og sand op i kaskader, for at få det ind under fjererne. Bagefter ryster de sig og pudser sine fjer.
Biologi
I og omkring skovbrynet lever de vilde høns i små flokke. Maden de lever af er f.eks. nedfaldsfrugt, frø, spirer, smådyr og lavt hængende bær.
Imens de søger føde skraber hønsene instinktivt i jorden for at finde orme, insekter og lignende. Finder de noget ekstra lækkert eller bare mad i store mængder, tilkaldes de andre høns ved at udstede en karakteristisk lyd.
Der er i flokken en streng hakkeorden. Hannerne er øverst i hakkeordenen og hver høne har sin plads. En hønes hukommelse strækker til ca 25-30 individers plads i hakkeordenen, og derfor bryder flokken når takllet kommer der op omkring. Unge haner jages ud af flokken af den eller de gamle haner når de rammer kønsmodenheden.
Signaler
Høns kommunikerer ved at klukke. De gør det jævnligt til hinanden for ar holde sammen på flokken, markere deres personlige afstand til andre (Stirrer vredt og knejser), meddele om ekstra fine fødefund (en hysterisk plirren), advare for trusler (moderat men skrapt gok! gok! for kendte trusler) ( for ukendte farer og muligvis farlige dyr flakser de rundt og udsteder en advarende og alarmerende gok! gok!
Kyllinger har en vedvarende sprød pippen. Den orienterer hele tiden hønemoderen om hvor de er. Hønemoderen har en speciel klukken når hun har fundet mad til dem, den svarer til hanens kald når der er mad.
Hanen har en tendens til at ”vise godter” til hønerne. Det vil sige han viser dem mad ved at samle det op med næbet, for at smide det igen samtidig med han siger en god mad lyd. Han viser hønerne gode redesteder ved demonstrativt at gå ind og ud af redekassen. Når en hane galer er det for at signalere andre haner mod at trænge ind på hans territorium, for at holde sammen på flokken samt at markere sig som den førende hane. Han galer højt ved solopgang men også mange andre tidspunkter. Et højt klart gal giver indtryk af en stor hane.
Pasning af høns
Vælger man at holde høns som husdyr skal man sørge for at efterligne de naturlige forhold bedst muligt. De skal holdes i flok med mindst 3 individer og højst 25. De skal have adgang til løst materiale (bundstrøelse) til at skrabe i, godt med plads for at undgå stress pga. konstant at skulle hævde sig. Støvbadning er en vigtig del af hønsenes egen naturlige pleje og derfor skal de have fri adgang til sand eller jord som de kan støvbade i. Et hønsehus til at søge læ i, samt redekasser til æglægning. Friskt vand og foder hver dag. Klatter på gødningsbrættet skal fjernes minimum en gang ugentligt. (gerne oftere). Udskift bundstrøelse ofte. Udskift eller vend jorden i hønsegården minimum 1 gang årligt. Mal eller kalk hønsehuset indvendigt 1 gang årligt. Rengøring og udmugning nedsætter smittetrykket fra parasitter og holder hønseholdet næsten lugtfri. Skræntende høns fjernes straks fra resten af flokken.
