Høns info
Høns er hårdføre og produktive dyr og holdes derved over hele verden. Det
siges at høns domesticeres primært fra de røde jungle høns fra sydøstasiatiske
jungler.
Høns lægger æg uafhængigt af om hanen er tilstede, dog er hanen nødvendig
hvis æggene skal udruges, da dette jo kræver at de er befrugtet.
Lige før æggelægningen opfører en høne sig rastløst og dette får hanen
til at vise et rede sted.
Æggene bliver helst lagt et mørkt sted (under en busk eller redekasse.)
En fordybning bliver skrabt frem i underlaget, formes rundt af hønens
bryst, hvorefter hun kaster kviste og strå over skulderen og så bliver dagens
æg lagt.
Om foråret hænder det at en høne, alt efter hvilken race der er tale om,
efter lægning af 15-20 æg, bliver skruk.
Skruk og udrugning
Skruk betyder instinkt at ruge. Er
hønen i denne tilstand vil den konstant ligge fladtrykt i redekassen samtidig
med den siger truende og advarsels lyde når andre nærmer sig. Den vil kun
forlade reden en enkelt gang dagligt, for at finde mad og vand og komme af med
afføring.
Det tager et hønseæg 21 dage at blive
ruget ud.
Hønen har inden rugningens start
ventet til reden var fuld, for at sikre sig alle æggene bliver klækket samme
tid, men et stykke tid inden æggene klækkes begynder de næsten færdige
kyllinger at pippe inde i æggene.
Kyllingernes næb har en lille tand på
oversiden, som de bruger til selv at hakke toppen af ægget, helt uden
hønemorens hjælp. Dem der ikke selv kan tage sig ud er fortabte. Derfor ruger
hønemoren gerne et eller to døgn ekstra for at sikre sig flest overlevende.
Kyllinger
Nyudklækket kyllinger er ikke i stand
til at selv holde varmen, og derfor må passes af hønemor eller i en kasse under
en varmelampe.
De kan pga. æggeblommens høje
næringsindehold vente op til 24 timer med at få deres første måltid, hvilket
giver mulighed for at handle og sende daggamle kyllinger.
Territorium
Det område hanen råder over er mere eller mindre et afgrænset yngleterritorium,
hvori der er flere høner. To haner kan godt deles om et territorium hvis der
tilstrækkeligt med høner til dem begge. Hønerne vil som oftest fordele sig
mellem de to haner.
Parring
Hanen vil gerne parre sig med de
højest placerede høner i hakkeordren, flere gange om dagen.
Selve parringen indledes sådan at hanen
gør haneben ved at spankulere omkring helt udstrakt, hvortil hønen gør rygraden
flad og går i knæ.
Hanen springer op på hønens ryg og
tager fat i hendes nakkefjer for at kunne holde balancen.
Da høns ikke har nogle udvendige
kønsorganer skal hele processen foregå med samarbejde mellem hanen og hønen for
at få de to gatåbninger til at mødes. Efter parringen ryster hønen fjerdragten
på plads.
Underordnede haner vil forsøge at
snige sig til at parre hønsene og hvis dette lykkes uden førerhanen når at gribe
ind vil det oftest være med lavt rangede høner.
Soignering, fjerpudsning og støvbad
Omkring to
gange dagligt udviser hønsene soigneringsadfærd, normalt når de er mætte og
veltilpasse. De vil give sig til at pudse deres fjer med deres næb.
Støvbad i tør
jord eller sand syns de også er dejligt.
De skraber en fordybning hvorefter de lægger sig på ryg og side i en stor
social bunke, og sparker jord og sand op i kaskader, for at få det ind under
fjererne. Bagefter ryster de sig og pudser sine fjer.
Biologi
I og omkring
skovbrynet lever de vilde høns i små flokke. Maden de lever af er f.eks.
nedfaldsfrugt, frø, spirer, smådyr og lavt hængende bær.
Imens de søger
føde skraber hønsene instinktivt i jorden for at finde orme, insekter og lignende.
Finder de noget ekstra lækkert eller bare mad i store mængder, tilkaldes de
andre høns ved at udstede en karakteristisk lyd.
Der er i
flokken en streng hakkeorden. Hannerne er øverst i hakkeordenen og hver høne
har sin plads. En hønes hukommelse strækker til ca 25-30 individers plads i
hakkeordenen, og derfor bryder flokken når takllet kommer der op omkring. Unge
haner jages ud af flokken af den eller de gamle haner når de rammer
kønsmodenheden.
Signaler
Høns kommunikerer ved at klukke. De
gør det jævnligt til hinanden for ar holde sammen på flokken, markere deres
personlige afstand til andre (Stirrer vredt og knejser), meddele om ekstra fine
fødefund (en hysterisk pliiiirrrrrren), advare for trusler (moderat men skrapt
gok! gok! for kendte trusler) ( for ukendte farer og muligvis farlige dyr
flakser de rundt og udsteder en advarende og alarmerende gok! gok!
Kyllinger har en vedvarende sprød
pippen. Den orienterer hele tiden hønemoderen om hvor de er. Hønemoderen har en
speciel klukken når hun har fundet mad til dem, den svarer til hanens kald når
der er mad.
Hanen
har en tendens til at ”vise godter” til hønerne. Det vil sige han viser dem mad
ved at samle det op med næbet, for at smide det igen samtidig med han siger en
god mad lyd. Han viser hønerne gode redesteder ved demonstrativt at gå ind og
ud af redekassen.
Når
en hane galer er det for at signalere andre haner mod at trænge ind på hans
territorium, for at holde sammen på flokken samt at markere sig som den førende
hane. Han galer højt ved solopgang men også mange andre tidspunkter. Et højt
klart gal giver indtryk af en stor hane.
Pasning af høns
Vælger man at holde høns som husdyr skal man sørge for at efterligne de
naturlige forhold bedst muligt. De skal holdes i flok med mindst 3 individer og
højst 25.
De skal have adgang til løst materiale (bundstrøelse) til at skrabe i,
godt med plads for at undgå stress pga. konstant at skulle hævde sig.
Støvbadning er en vigtig del af hønsenes egen naturlige pleje og derfor
skal de have fri adgang til sand eller jord som de kan støvbade i.
Et hønsehus til at søge læ i, samt redekasser til æglægning.
Friskt vand og foder hver dag.
Klatter på gødningsbrættet skal fjernes minimum en gang ugentligt. (gerne
oftere).
Udskift bundstrøelse ofte.
Udskift eller vend jorden i hønsegården minimum 1 gang årligt.
Mal eller kalk hønsehuset indvendigt 1 gang årligt.
Rengøring og udmugning nedsætter smittetrykket fra parasitter og holder
hønseholdet næsten lugtfri.
Skræntende høns fjernes straks fra resten af flokken.