GRATIS LEVERING - UANSET ORDRENS STØRRELSE *

Hvorfor skal du købe et kradsetræ til din kat?
Alle katte, vilde som tamme, hvæsser kløer. Kradsen og hvæssen kløer er en væsentlig del af kattens naturlige adfærd og tjener flere vigtige formål. Katte hvæsser kløer for at afstøde de gamle kloskæl og skærpe de nye kløer, som dannes indefra under de gamle. Kattes kradseadfærd har en afstressende effekt på katten, men den har også territoriale formål. Når katten kradser afsætter den tydelige kradsemærker og sin helt egen specielle sporduft fra svedkirtler på poterne. Duften og de synlige kradsemærker fortæller andre katte, at dette territorium er optaget. I naturen vælger katte især bark og bløde træsorter til at hvæsse kløer på. Kradsemiljøer fra Kattens No. 1 er tilpasset kattens naturlige valg med hensyn til dens behov for både at kradse, hvæsse kløer og klatre.

Kattens No. 1 er danskproduceret topkvalitet
Kradsetræer og søjler fra Kattens No. 1 er af høj kvalitet og er beklædt med skønne stærke kradsemåtter, som er sammensat af kokos og sisal, lige til at lave skønne trevler af og hvæsse kløer på. Kombinerede kradse- og klatremiljøer har dejlige bløde plysbeklædte hylder, hvorpå din kat vil elske at kunne ligge behageligt samtidigt med, at den ligger og troner højt på strå, hvorfra den kan overskue sit territorium. Mange af kradsemiljøerne kan købes som en slags byggesæt med ekstra søjler, hylder og huler. I Petworld.dk fører vi et bredt udvalg af kvalitetstestede kradsetræer, tilbehør og reservedele fra det populære danske mærke Kattens No. 1.

Stort udvalg af klatremiljøer, kradsetræer og tilbehør
Kattens No. 1 kradsesøjler og klatretræer fås i forskellige modeller, højder og bredder.  Du kan designe et klatremiljø, med tilbygning af moduler og tilbehør, ved hjælp af ekstra søjler og hylder beklædt med plys i forskellige farver. Du kan vælge modeller, som spænder fra gulv til loft med et solidt system til fastspænding uden fare for at klatretræet vælter. Modulerne fra Kattens No. 1 er lette at samle og er et rigtig godt tilbud til aktivering og stimulering af alle katte. Surf lidt rundt mellem modellerne her på Petworld.dk og få inspiration til det klatremiljø og det kradsebræt, der passer bedst til din kat og dit hjem.
Kattens No. 1 kradse- og klatremiljøer fås i alle størrelser og prisklasser. Det er også muligt at få et Kattens No. 1 kradsebræt lavet af en blanding af pap og sisal i sjove faconer, som er velegnede til, at katten også kan ligge på dem. I Petworld har vi tre forskellige udformninger af kradsebræt at vælge imellem.

Moduler til udbygning af klatremiljøet
Petworld fører kradsetræer og klatremoduler i størrelser lige fra en enkelt søjle til brede luksusudgaver med flere søjler og hylder. Med ekstra moduler kan man bygge sig en hel væg med Kattens No. 1 moduler, med indbyggede legemoduler, plysforede platforme og forskellige huler. Man kan skabe sig den perfekte tumleplads til sin kat. Det er muligt at købe søjler til forlængelse af eksisterende klatretræer, firkantede bunde i plys, runde plyshylder i forskellige størrelser - også med kant, så de ligner skåle. Der fås tilmed hylder med indbyggede foderskåle. Alt ekstra tilbehør er nemt og ligetil at montere. Der tilbydes universalbeslag samt værktøj. Bortset fra pladsen er der ingen grænser for tilbygning af dit eksisterende klatremiljø. Det smarte system kan udvides og tilpasses efter det antal katte, der skal bruge det.

Det er især indekatte, der har størst behov for at blive stimuleret med mulighed for at kunne klatre i et sådant indendørs klatremiljø. Udekatte har dog også brug for et indendørs kradsetræ selvom de har muligheden udendørs. Udekatte har, modsat indekatte, et aktivt katteliv med god mulighed for at få stimuleret deres naturlige instinkter ude i naturen, hvor de kan klatre i træer på jagt efter fugle, møde andre udekatte og ligge på lur efter mus.

Hvilket kradsetræ og klatremiljø skal jeg vælge til min kat?
Du skal tage hensyn til, at din kat skal kunne stå lodret på bagbenene, strække sig helt ud og stadig kunne hvæsse sine kløer på kradsesøjlen. Kig efter størrelserne. Man kan evt. også supplere med en kradsemåtte på gulvet, hvis katten foretrækker at hvæsse kløer i vandret position. I Petworld kan du købe det klatremiljø, der passer perfekt til både dit hjem og din kat. En indekat har brug for et større klatremiljø med kradsetræ end en udekat har. Har du en indekat skal kradsemiljøet kunne give muligheder for leg og stimuli med huler og helst flere niveauer med platforme.

Placering af kattens kradsetræ
Placeringen af kradsetræet har stor betydning for om katten bruger det, eller om den foretrækker at kradse i møbler, gardiner eller tapet. En god placering er nær kattens soveplads. Når katten først er begyndt at kradse et sted fortsætter den med at kradse der, da stedet har fået den rigtige duft samt kradsemærker. Det er ikke muligt at straffe en kat for dens unoder med at kradse uønskede steder, da katten tager straffen meget personligt og ikke forbinder den med sin egen adfærd. Hvis katten er begyndt med at hvæsse kløer et uønsket sted kan det nye kradsetræ med fordel placeres foran det.

Få katten til at bruge det nye kradsetræ
Katten skal lokkes til det nye kradsetræ evt. med belønning i form af godbidder, når det lykkes. For at gøre det nye kradsetræ til kattens foretrukne kradseobjekt skal det dufte tiltrækkende, hvilket man kan fremme ved at trykke kattens forpoter let på kradsesøjlen og evt. supplere med duft foran det fra Katteurt (cat-nip).  Det uønskede sted, hvor katten hvæssede sine kløer bør rengøres, gerne med citrusduft, som katte ikke kan lide. Man kan eventuelt supplere med også at tildække det gamle sted med plastic eller stanniol indtil katten har accepteret sit nye kradsetræ. Det allerbedste vil selvfølgelig være at købe et kradsetræ inden man anskaffer sig en kat.

Reparation af slidte klatremiljøer
Hvis dit Kattens No. 1 er udslidt nogle steder kan disse steder let udskiftes med nye moduler. Petworld fører diverse reservedele til dit klatremiljø. Vi fører f.eks. både søjler til udskiftning af kradsetræ, forskellige hylder samt hyldebeslag. Søjler leveres uden samlebeslag, de skal købes særskilt.

Petworld.dk din lokale dyrehandel, uanset hvor du bor i landet. Alle vores butikker og webshop er 100% dansk og med lager i Danmark. Dette giver dig sikkerhed og hurtige leverancer af kæledyrsartikler.

PETWORLD
Søren Nymarksvej 27
8270 Højbjerg - DK
CVR: 33 04 18 45

Åbent hverdage 10.00 – 14.00
Telefon: 76 90 80 00
- Skriv til os
- Ris eller Ros os
- Anmeld os

PCI Compliance

Hurtig levering
Bestilte søndag og fik leveret mandag. Pakken var rigtig godt og forsvarligt pakket ind. Handler meget gerne online i jeres butik igen.
28.03.2017 - Mille Sulbæk
Super
Super hurtig levering uden problemer
26.03.2017 - Thomas Pedersen

e-mærket er din garanti for sikker nethandel. Hos Petworld.dk går vi meget op i at du skal føle dig tryg når du handler, derfor har vi valgt at møde e-mærkets krav.