Transportbure i høj kvalitet til hunde i alle størrelser
Hos Petworld finder du altid et bredt udvalg af metalbure, nylon bæretasker og transportkasser. Alt sammen til ekstremt fordelagtige priser, naturligvis. Vi har transportbure med plads til en eller to hunde, med skrå eller lige sider og med en eller flere døre. Nogle af vores mest populære hundebure er Pluto Premium, som fås i forskellige størrelser og varianter.
Få din hund sikkert transporteret fra A til B
Inden du køber et transportbur bør du naturligvis overveje, hvor stort transportburet skal være for, at din hund kan føle sig veltilpas i buret. Samtidig skal transportburet jo også kunne være i bilen, hvorfor det anbefales, at du måler bilen indvendigt, inden du foretager dit køb. Udover transport af din hund fra et sted til et andet er transportbure også velegnede til burtræning, hvor hunden lærer at blive på et bestemt sted eller område.
Transportbure til hunde forbedrer sikkerheden markant for både familien og hunden under kørslen. Det er endnu ikke lovpligtigt at benytte hundebure under kørslen i Danmark, men i f.eks. Sverige og Tyskland får du en bøde, hvis et autobur ikke benyttes. Derfor skal du bruge et transportbur, hvis du skal ud at køre i Europa. Og inden længe vil der nok også komme regler i den danske lovgivning omkring transport af hunde i bilen. Burene er også gode som udstillingsbure til stævner og udstillinger.
Smart hundebur i høj kvalitet
Pluto Premium hundeburet er et kvalitetsbur, som egner sig perfekt til både hjemmet og til bilen. Buret er lavet i stærke materialer og har ekstra forstærkede tremmer, som giver ekstra stabilitet. Samlingerne/klemmerne er lavet i galvaniseret stål, som er sortlakeret. Buret er udstyret med to låger, så din hund let kan komme ind og ud. Den ene låge er placeret på en af de korte sider. Den anden låge er placeret på en af de lange sider. Lågerne er ligeledes udstyret med en smart låsemekanisme. Pluto Premium buret er meget rengøringsvenligt. Den forstærkede plastbakke i bunden, er let og hurtigt at tage ud. På den måde sparer du en masse tid, når buret skal gøres rent.
Det er let af samle buret og pakke det sammen igen. Du kan nemt og hurtigt klappe buret sammen, og tage det med på farten. Der medfølger et smart håndtag, så du let kan bære hundeburet.
Lad din hund få sit eget fristed med dette kvalitetsbur fra Pluto Premium. Buret er ligeledes fantastisk til køreturen, så den kan sagtens stå permanent i bilen, da både kvalitet og sikkerhed er i top. Dette smarte bur passer til både små, mellemstore og store hunde. Buret fås i flere forskellige størrelser, så du kan altid finde en størrelse, der passer til din hund.
Pluto Premium transportbur er med forstærkede tremmer, der sikrer et mere stabilt bur. Buret er meget nemt at rengøre, med en ekstra tyk og dyb plastbakke, afrundede hjørner for højere sikkerhed og aftageligt håndtag i toppen. Der er låge på to sider af buret, så det er nemt at få hunden ind og ud, og buret er nemt at klappe sammen, når det ikke er i brug.
Hvordan skal jeg vælge et hundebur?
Der er visse ting du skal være opmærksom på, når du skal anskaffe dig et hundebur til bilen.
For det første skal man finde ud af, hvilken størrelse det skal have. Ikke alle hundebure har de samme mål. Du skal tage i betragtning, hvor stor din hund er. Og bagefter skal du finde ud af, hvor stor din bil er. Har du en stor hund er det vigtigt, at du ikke anskaffer dig et hundebur, der er for lille. Der skal være plads til buret i bilen, og hunden skal have god plads inde i buret. Tag mål af den plads i bilen, hvor du vil placere hundeburet. Pluto Premium fås i flere forskellige størrelser og varianter - både firkantede og skrå. Der findes mange forskellige hundebure på markedet, men med et Pluto Premium hundebur er du sikker på en god kvalitet, til gavn for både dig og din hund.
Så vælg et transportbur, der både er sikkert, praktisk og komfortabelt. Transportburet skal passe til dit og din hunds behov. Transportkassen skal være sikker for hunden samtidig med, at den skal være behagelig for hunden at ligge i og bekvem for dig at transportere. Der skal være plads til en lille madras eller et tæppe, der skal være huller til luft og plads nok til, at hunden kan vende sig og ligge i en naturlig stilling. Modsat er det dog også vigtigt, at buret ikke er for stort til hunden, da den derved let kan ophidse sig selv. Herudover kan et for stort transportbur også have sikkerhedsmæssige konsekvenser for din hund i form af skader ved en eventuel kollision. Der skal derfor netop kun være plads til, at hunden lige kan vende sig og ligge i en naturlig stilling. Hos Petworld kan du vælge mellem flere transportbure i forskellige størrelser og former.
OBS.:
Husk på, at et hundebur ikke bør bruges som straf, men bør være et fristed for din hund, og du kan med fordel benytte buret som et læringsredskab, så hunden lærer at være steder med lidt plads.
Gå pænt med Easy Walk hundesele fra Pluto
Dette er en rigtig god "gå- pænt" sele. Den virker ved, at snoren sættes fast i ringen foran på brystet af hunden, under halsen. Når hunden derefter trækker vil den blive bremset på en skånsom måde, ved at dens bevægelse fremad bliver bremset. Den er nem at sætte på, og den kan justeres flere steder. Du finder den rigtige størrelse til din hund, ved at måle den rundt om brystkassen lige bag forbenene. Inden du køber en ny hundesele, anbefaler vi, at du måler omkredsen på din hunds bryst, så du er sikker på, hvilken størrelse du skal bruge. Det er vigtigt, at du husker, at der skal være lidt luft mellem hundens bryst og hundeselen, så den ikke kommer til at stramme og genere hunden. Hundeselen må dog heller ikke sidde for løst, da den i så fald kan give ubehag og eventuelle gnavesår, fordi den kører frem og tilbage. Alle vores Pluto Easy Walk hundeseler er justerbare på flere steder. Det vil sige, at der ved hver hundesele er angivet minimum og maksimum mål. Din hunds brystmål skal derfor være inden for de to tal.
Easy Walk hundeseler fås i flere størrelser, så du kan altid finde en sele, der passer til din hund.
Reflekser og lys er vigtige i de mørke timer
Går du tur på en mørk landevej, er det vigtigt du har reflekser på både dig selv og din hund. Det er oftest reflekserne eller lyset, som bilisterne ser først. Det at have reflekser eller andet lys på sig, kan derfor betyde forskellen på, om hund og ejer kommer sikkert hjem fra en gåtur i mørket.