Vi leverer din ordre efter
Petworld har en målsætning om at afsende alle ordrer afgivet inden kl. 15.00 samme dag, som ordrerne er kommet ind - lørdage og helligdage dog undtaget. Læs mere
ScanVet Animal Health er en virksomhed, som forhandler vacciner, antibiotika, hormoner, ormekure, osv. Til hunde, katte og heste har de desuden en række forskellige produkter i form af fodertilskud og plejemidler. Hos Petworld.dk fører vi kosttilskud fra Scanvet i form af vitaminer og omega fedtsyrer. Desuden findes også en shampoo til pelsplejen.
ScanVet Animal Health er en dansk veterinær lægemiddelvirksomhed, der importerer og distribuerer medicin til både hobby- og produktionsdyr. Firmaet startede i 1988. Produktsortimentet er stort og rækker over vacciner, antibiotika, ormemidler, NSAID, hormoner, sedativa, analgetika og anæstetika til hunde, katte, heste, kvæg, får og svin. Udover receptpligtige lægemidler har ScanVet også en produktrække af fodertilskud og plejemidler til hunde, katte og heste.
ScanVet har til formål at bibringe danske praktiserende dyrlæger kvalitets lægemidler til konkurrencedygtige priser, og servicere dyrlæger og veterinærsygeplejersker med teknisk faglig viden om lægemidlernes egenskaber og anvendelsesmuligheder. Seks dyrlæger varetager konsulent og produktspecialist funktionerne, hvilket sikrer høj faglighed og tilgængelighed.
Blandt mange gode produkter hos Petworld fører vi også et sortiment fra ScanVet, som leverer produkter af bedste kvalitet. Ikke alle kæledyr er forundt et godt liv uden skavanker og nedsat livskvalitet. Mange kæledyr har således behov for ekstra kosttilskud eller specielle præparater for at gøre deres hverdag så behagelig som mulig. Hos Petworld finder du produkter fra ScanVet, som kan forbedre livskvaliteten til mange kæledyr. Produkterne er gennemprøvet og testet grundigt.
Klorhexidinshampoo fra ScanVet er et af produkterne i Petworlds sortiment. Shampooen kan anvendes både til hunde og katte. Har du et kæledyr, som har hudproblemer, klør sig meget eller har sår, så er denne shampoo det rigtige valg. Den er helt uden bivirkninger og derfor tryg at bruge derhjemme. Shampooen skal bruges overalt på kæledyrets krop. Vær dog forsigtig, så du undgår, at der kommer shampoo i øjnene. Det er helt ufarligt, men det kan godt svie lidt. Shampooen indeholder en smule balsam, som giver pelsen glans og gør den dejlig blød. På den måde er det også lettere at holde pelsen ren og vedlige.
FlexVital Omega fra ScanVet er et andet produkt i Petworlds sortiment. FlexVital Omega er specielt udviklet med henblik på ældre katte og hunde, som har ledproblemer. Den kan bruges såvel til behandling som forebyggende. Det plejer og vedligeholder kæledyrets bevægeapparat, da det indeholder store mængder Omega 3 og 6 samt en del vigtige vitaminer. Aktive eller overvægtige hunde bliver tit udsat for problemer med leddene, da begge situationer belaster dem en del. ScanVet FlexVital Omega findes i flydende form. Du kan således komme det i foderet uden at kæledyret bemærker det.
Overvægt hos hunde og katte betyder i al sin enkelthed, at kroppen indeholder for meget fedt. Og det kan være enten i vævene eller samlet i små depoter rundt omkring i kroppen. Symptomerne på overvægt giver sig til kende i form af vanskelige bevægelser og åndenød. Overvægt kan være med til at udvikle sygdomme eller forværre mange andre. De mest almindelige lidelser kan være ledproblemer, diabetes eller nedsat kapacitet i lunger, hjerte og lever. Endvidere opleves ofte problemer med maven og tarmene. Overvægt er også medvirkende til hudsygdomme, nedsat modstandskraft, en ringere livskvalitet og dermed nedsat levetid.
Der kan være mange årsager til at din hund eller kat bliver overvægtig. Sterilisering og kastrering er ofte en medvirkende faktor til at udvikle fedme. Endvidere er det misforstået godhed, når ejere giver kæledyret for mange godbidder eller overfodrer dem.
Hvis man skal fedmen til livs er der flere ting, man bør gøre. Kæledyrets spisevaner skal først og fremmest ændres, så det ikke indtager flere kalorier, end det har brug for. Skal dit kæledyr ned i vægt er det uhyre vigtigt, at alle medlemmer i familien forstår alvoren og er fælles om at ændre de daglige rutiner. Begynd med at nedsætte det daglige kalorieindtag. Fodermængden skal justeres efter dyrets størrelse og aktivitetsniveau samt hvor meget du ønsker at nedsætte vægten. Hos Petworld finder du en lang række forskelligt slankefoder. Du bør udelukkende bruge slankefoder. Det har den egenskab, at det giver dyret en mæthedsfornemmelse uden de store mængder kalorier, samtidig som det indeholder alle de vigtige vitaminer, proteiner og mineraler, som kæledyret har brug for. Undgå at lave mad eller spise, når dyret er til stede. Hvis du endelig skal uddele godbidder skal det trækkes fra i det daglige foderindtag. Motion er yderst vigtigt. Sørg for at motionere så meget som det er muligt og forsvarligt. Daglige gåture og aktivitet med legetøj, der ikke stresser dyret, er gode måder at understøtte vægttabet på. Du bør også veje dit kæledyr med jævne mellemrum, så du hele tiden kan følge med i udviklingen og eventuelt justere undervejs.
Når du skal skifte til en anden fodertype er det ikke altid, at dit kæledyr uden videre vil godtage dette. For at modvirke dette, er der flere ting du kan gøre. Over en periode på 1-2 uger kan du gradvist erstatte det gamle foder med det nye slankefoder. På den måde er der kun lille sandsynlighed for, at dyret vil afvise foderet. Skulle den alligevel stille sig på tværs kan du lade dyret blive sulten. Lad det faste i 1 til 2 dage og giv herefter halv portion de følgende 3 til 4 dage.
Det anslås at overvægt forekommer hos 35-40% af danske hunde og katte. Sterilisation, kastrering, overfodring, for mange godbidder, for lidt motion, visse typer medicin og alder er de mest almindelige årsager til fedme, som i øvrigt rammer tæver hyppigere end hanhunde.
Skulle det ske, at din hund eller kat er overvægtig, kan du med god samvittighed benytte dig af ScanVets FlexVital Omega, som et forebyggende supplement til dit kæledyrs kost. Med ScanVets FlexVital Omega sikrer du, at dit kæledyr ikke får dårlige led af den overskydende vægt.
Hos Petworld handler vi altid stort ind. Og kun de bedste mærker på markedet. Det betyder, at du som kunde hos Petworld altid kan være sikker på at have et kæmpestort udvalg til markedets bedste priser. Mange af vores produkter har vi faste lave priser på.
Hos Petworld går du ikke forgæves. Vi råder over et kæmpestort udvalg i foder og tilbehør til kæledyr. Foruden produkter fra ScanVet har vi også en række andre produkter du med fordel kan bruge til dit kæledyr.
Hvis du ønsker at forespørge om noget kan du også sende os en mail. Vi besvarer alle mails inden for 24 timer i hverdagene, men har lukket i weekender og helligdage. Såfremt du gerne vil tale med en kundeservicemedarbejder, kan du ringe i tidsrummet 10-14 på hverdage, hvor vi gerne skal hjælpe dig med din henvendelse.
Velkommen hos Petworld - kæledyrenes billige supermarked.