97% af alle ordrer afsendes samme dag ✓

Pressemeddelelser

01.02.15: Killingehjælpen i Sønderborg modtager 10.000 kr. fra Petworld

Killingehjælpen i Sønderborg modtager 10.000 kr. fra Petworld
Killingehjælpens plejefamilie i Sønderborg har netop modtaget 10.000 kr. fra foreningen Petworld Hjælper. Pengene går til foreningens landsdækkende arbejde.

440 killinger og 28 kattemødre. Så mange katteliv er det lykkes Killingehjælpens 37 plejefamilier fra Sønderjylland, Sjælland og Fyn at rede alene i 2014.

Det fortæller Sandra Oxlund Thomsen fra Sønderborg, som siden april har arbejdet som ulønnet frivillig i Killingehjælpen. Foreningen er stiftet for at hjælpe drægtige katte, kattemødre og deres killinger samt moderløse killinger, som er blevet efterladt af deres ejere

- Vi har fundet en killing, som var efterladt i en frostpose hængt op i et træ – og killinger som slet og ret var blevet smidt ud af en bil i fart. Men oftest efterlader folk bare deres katte i papkasser og lignende, siger hun.

- Vi tager os af dem, så de bliver socialiseret med jævnaldrende killinger og sørger for, at de får orme- og loppekur. Når de er store nok, kommer de forbi en af vores sponsordyrlæger og får sundhedsbog, øremærke, neutralisering og første vaccine – og så ellers masser af kærlighed, indtil de kan få et nyt og trygt hjem, siger Sandra Oxlund Thomsen, som indtil videre har haft 11 killinger og to kattemødre i pleje i sit private hjem.

Modtager 10.000 kr.
Og Sandra Oxlund Thomsens arbejde er blevet bemærket. Således modtager Killingehjælpen i Sønderborg nu 10.000 kr. fra foreningen Petworld Hjælper, som er sat i verden for at hjælpe kæledyr i nød.

Pengene går til foreningens landsdækkende arbejde, hvor de hovedsageligt skal bruges til at betale dyrlægeregninger for flere af de frivillige i Killingehjælpen.

- Der er meget store dyrlægeomkostninger forbundet med at tage sig godt af de udsatte killinger og deres mødre. Selvom vi har rigtig gode tilbud hos vores sponsordyrlæger, så løber et kejsersnit på en kat let op i flere tusinde kroner, så vi er oprigtigt dybt taknemmelige for Petworld Hjælpers bidrag, siger Sandra Oxlund Thomsen.

Alle kan søge
Petworld Hjælper uddeler hvert år mindst 40.000 kr. til projekter, som gør en forskel for kæledyr i nød.

Alle kan søge om donationer fra foreningen, som uddeles én gang om året.

På Petworlds website kan du udfylde en ansøgningsformular, hvor du blandt andet skal forklare, hvorfor det lige netop er dit projekt, som skal modtage en donation.

 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

´