97% af alle ordrer afsendes samme dag ✓

Pressemeddelelser

02.05.16: Kattelopper modtager 7.000 kroner fra Petworld

Projekt Kattelopperne i Horsens modtager 7.000 kroner fra foreningen Petworld Hjælper for sit arbejde med at hjælpe vildkatte i Horsens.

Næsten hver dag går Mia Jensen og Marianne Klima på gaden i Horsens for at passe nogle af de vildkatte, som holder til i flere steder i byen.

De to kattevenner står bag ’Projekt Kattelopperne’, der er et frivilligt initiativ, som skal være med til at begrænse bestanden af vildkatte i byen og sikre, at de katte, der lever vildt, har det godt.

- Vi indfanger vildkatte og sørger for, at de bliver neutraliseret, så vi på den måde kan holde bestanden konstant. Hvis der er tamkatte, der bor på gaden – eller katte der kan tæmmes – så forsøger vi at finde gode familier til dem. Ellers arbejder vi med genudsætning i områder, hvor der er personer, der vil fodre kattene, siger Mia Jensen.

Aflivning er ikke en løsning

De to kattevenner har brugt tusindvis kroner de seneste år på at passe på vildkattene i Horsens, men det er det hele værd, fortæller Mia Jensen.

- For det første synes vi ikke, at det er i orden at aflive sunde og raske katte. For det andet er det ikke en varig løsning at aflive kattene. Hvis man fjerner kattene fra et område, så kommer der bare nogle nye vildkatte ind. Derfor er man nødt til at pleje bestanden – både for kattenes skyld, men også for de mennesker, der bor i området, siger Mia Jensen og tilføjer:

- Vores arbejde kunne slet ikke lade sig gøre uden hjælp fra en masse mennesker, der støtter os økonomisk og donerer en masse forskellige ting. Vi er dybt taknemmelige for den hjælp, vi får – blandt andet fra Facebook-gruppen ’Kattelopperne’.

Vækker begejstring

Men det er ikke kun fra følgerne på Facebook, at Mia Jensen og Marianne Klima modtager støtte. Foreningen Petworld hjælper har netop doneret 7.000 kroner til de to kattevenners arbejde.

Pengene skal blandt andet bruges til at dække nogle af vennernes omkostninger til dyrlægeregninger, orme- og loppekure samt foder.

- Petworld Hjælper er sat i verden for at hjælpe kæledyr i nød, og her er to mennesker, der virkelig er med til at gøre en forskel. Det er den type af initiativer, som vi rigtig gerne vil støtte, siger Jan Sørensen, direktør i Petworld.

 

Petworld Hjælper uddeler i år 186.000 kr. til 12 forskellige foreninger og private, der hjælper kæledyr i nød.

 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

´