97% af alle ordrer afsendes samme dag ✓

Pressemeddelelser

12.09.18: Petworld sikrer nye hømaskiner til hestevenner i Blommenslyst

Med en donation på ikke mindre end 31.000 kr. fra Petworld har ’Foreningen Nyt Hesteliv’ i Blommenslyst nu fået mulighed for at indkøbe nye hømaskiner til sine godt 100 heste.

De godt 100 heste, som ’Foreningen Nyt Hesteliv’ forsøger at give et værdigt otium på foreningens gård i Blommenslyst vest for Odense, kan nu se frem til yderligere forkælelse.

Petworld Hjælper har nemlig doneret ikke mindre end 31.000 kr. til foreningen, som straks er blevet omsat til nye hømaskiner, så hestene kan få tørt og rent stråfoder ad libitum døgnet rundt.

 - Heste småspiser 16-20 timer i døgnet – stort set alle deres vågne timer spiser de, og derfor er det vigtigt for deres maver, at de har adgang til stråfoder. Nu kan de få tørt og rent stråfoder døgnet rundt, siger Janne Junker, formand i Foreningen Nyt Hesteliv.

 

Genhuser ikke heste

Foreningen Nyt Hesteliv blev etableret i 2005, og gennem årene er et sted mellem 300 og 400 heste blevet hjulpet af foreningen.

- Nogle af de heste, vi tager ind, har virkelig haft et svært og hårdt liv, så vi gør vores bedste for at give dem et godt og rart otium. Vi sælger ikke vores heste, men hvis vi finder en god familie, så kan de få en hest i pleje. Familierne bliver godkendt på forhånd, og vi besøger dem løbende. Men finder vi ikke den rigtige familie til en hest, så kan den blive her til evig tid, siger Janne Junker.

- Det kræver naturligvis rigtig mange penge at drive sådan et sted, og derfor er vi dybt taknemlige for, at Petworld nu for tredje gang vil give et bidrag til vores arbejde, fortsætter hun.

 

Ildsjæle skal støttes

Gennem årene har Petworld Hjælper givet 119.000 kr. til Foreningen Nyt Hestelivs arbejde – og det er ikke nogen tilfældighed, fortæller Jan Sørensen, direktør i Petworld.

- Vi har fulgt Foreningen Nyt Hestelivs arbejde igennem flere år, og jeg er dybt imponeret over det arbejde, der bliver gjort for hestene. Som dyreven bliver jeg utrolig glad, når jeg ser mennesker som Janne Junker og andre gør så meget for dyr i nød – det er præcis sådan nogle ildsjæle, at vi gerne vil støtte, siger Jan Pedersen.

 

Hvis du har lyst til at støtte Foreningen Nyt Hesteliv, så kan du for 250 kr. om måneden adoptere en hest. Hesten bliver hos Foreningen Nyt Hesteliv, men du kan komme og besøge den lige så tit, du vil.


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

´