filter
Læderpleje til hesteudstyr
Hos Petworld.dk kan du få alt hvad hjertet begærer af plejeudstyr til din sadel, trense og sågar dine støvler. Vi har en hel plejeserie fra Parisol, som sørger for, at dit læder er både velplejet og ser soigneret ud.
Det er vigtigt at finde det plejemiddel, der passer til netop dit udstyr. Her skal du kigge på, om dit udstyr er lyst eller sort.

Trense- og sadelpleje
Det er altid en rigtig god idé at rense dit læder med en god sæbe.
Det anbefales at bruge en sæbe, som trækker godt ind. Derfor er en sæbe med bivoks en god ting.
Find en god svamp. Det er vigtigt, at svampen ikke er for stiv, da den kan lave ridser i dit læder. Gør svampen fugtig og kør den rundt i sæben til den skummer let. Derefter kan du blot sæbe dit læder ind. Det gør ikke noget, at man kan se sæben på læderet. Du skal helst lade sæben tørre, og derefter fjerne det overskydende med et håndklæde.
Når læderet er tørt, så kan du med fordel bruge fedt. Fedt giver en flot glans, og får læderet til at skinne rigtig flot.
Med Parisol læderfedt er det vigtigt, at du kigger på om dit læder er lyst eller sort. Du kan altid bruge lys læderfedt til dit udstyr, da det ikke farver.
Det sorte læderfedt fremhæver den sorte farve, og giver en smule ekstra farve, når du bruger det.
Du kan med fordel benytte sort læderfedt, hvis du har en sadel, der eksempelvis er lidt slidt ved stigeremmene. Dette kan få en ældre, slidt sadel til at se meget mere frisk og velholdt ud.
Når du bruger læderfedt, så er det også vigtigt, at du benytter en god svamp, der ikke ridser. Smør en del fedt på svampen og kør den rundt på dit læder. Det er vigtigt at huske, at har du noget ældre læder, som ikke er plejet ordentligt, så kan du ikke bare give den en gang fedt. Det kan få læderet til at stivne og knække. Det er derfor rigtig vigtigt, at man altid plejer og passer sit læder korrekt. Ikke for meget og ikke for lidt.
Det er som oftest op til stævner eller fremvisninger, at man pudser i bund på sit læder. Hvis det kun er i sådanne situationer, man bruger både sæbe og fedt, så kan det være en fordel at have en spray eller almindelig fedt stående i sadelrummet eller striglekasse til daglig brug.
Det kan altid betale sig, at køre en svamp over med fedt efter daglig træning. Hvis du vil passe ekstra godt på dit læder, så kan du med fordel hænge det et lunt sted, eller bruge et sadelovertræk til din sadel, samt putte din trense i en trensepose, eller dække den med et håndklæde. Hænger dit læder i et koldt sadelrum, så giver det en større chance for revner, som fører til, at læderet knækker.
Har du gammelt læder, som du vil give et ekstra shine, og få til at virke som nyt, så kan det varmt anbefales at bruge Parisol læderrens på spray – Trin 1 og derefter Parisol læderbalsam på spray – Trin 2.
Dette er et utrolig godt produkt til at fikse selv det mest slidte læder. Brug moderate mængder af hver spray. Spray direkte på læderet eller på en svamp.
Parisol har desuden lavet en schenkel voks. Denne kan smøres på, og giver et meget bedre greb mellem sadel og støvle.

Parisol hovpleje
Det er altid vigtigt at pleje hestens hove. Specielt i tørre og varme perioder, da hestens hove kan sprække.
Det er altid vigtigt at sørge for, at hestens hove er rene og fri for mudder. Vask hovene og lad dem tørre let. Parisol hovolie trænger rigtig godt ind i hoven, og holder den sund og fugtig. Når du påfører olien, så hold altid en ½ cm. Afstand fra kronranden (her, hvor håret på hestens ben starter).
Kommer der olie på kronranden eller hestens ben, så tør det af med en klud.
Lad olien tørre let inden du sætter hesten i boksen eller tager ud og rider. Kommer hesten i boksen med olie kan spåner og halm sætte sig i olien, og så har olien ikke den korrekte virkning.
Det samme er gældende for sand og andet ridehusbund, som kan sætte sig fast i olien.
Parisol læderfedt er også et rigtig godt middel til hestens hove. Det giver ekstra glans på hovene og kan anbefales i forbindelse med stævner eller anden fremvisning af hest.
Har din hest surstråle kan du med fordel anvende Parisol hovtjære.
Du er ikke i tvivl, når din hest har surstråle. Det er en utrolig grim lugt, som kommer, når du renser hestens hove. Din smed skal også nok være den første til at fortælle dig det.
Hvis du ønsker hurtig og effektiv behandling af surstråle, så skal du blot rense strålen og komme tjæren ned i den øverste del af strålen. Her har du et lille V, og der er et lille hul. Du skal blot føre tjæren ned i hullet og dække det godt til med vat, så der ikke kommer snavs i det.
Lad hesten stå med det natten over, og fjern det igen næste morgen. Dette skal du gøre nogle nætter i træk. Husk, at denne behandlingsform kun er til let behandling af surstråle. Er din hest svært ramt, så bør du kontakte en med forstand på heste i din stald, eller i værste fald en dyrlæge.
Parisol Blue Spray er et rigtig godt middel til lette sår på din hest. Har du en hest, der er blevet bidt, har trådt sig selv eller på anden vis har pådraget sig et lille sår, så kan du med stor fordel benytte dig af denne blue spray.
Sørg altid for at rense såret med sæbevand, og lad det tørre. Derefter kan du spraye på det ramte område. Det er vigtigt ikke at bruge for meget, da det farver. Brug gerne handsker, når du påføre dette, da det ikke er så nemt at vaske af.
Dette bør ikke benyttes op til stævne eller fremvisning af heste.

Andre plejemidler fra Parisol
Parisol er et stort mærke, som forhandler alt i plejemidler. Har du et dækken, som de andre heste på marken elsker at bide i eller en hest, som elsker at bide i låger eller andet, så kan du med fordel bruge Parisol Horsestop spray. Det er som en slags ”go negl” til heste.
Parisol har også en spray til dig med en hest, som er irriteret af insekter eller andet, der gør, at det klør. Parisol Anti Itch Spray er en spray, som afhjælper kløe på hesten. Mange heste har en tendens til at klø deres halerod. Her kan du med fordel benytte dig af denne spray.
Du kan også benytte dig af Parisol Aloe Vera. Dette middel er perfekt til alt! Du kan bruge det som sårpleje, mod kløe og er et rigtig godt middel til heste, der har tendens til at få solskoldede muler. Lindre og forebygge - det er, hvad Parisol Aloe Vera kan. Et plejemiddel, der burde være i alle striglekasser eller sadelskabe.
Desuden har Parisol lavet køleler, som beskytter hestens led. Parisol Poudre Armoricaine Pro er et leromslag lavet til daglig brug. Hvis du for eksempel er en aktiv stævnerytter, kan det anbefales at køle hestens ben med et leromslag. Specielt military- eller springheste kan have brug for at få kølet sener og led.
Parisol Armoricaine Vet er til akut opståede skader, hvor det kræves, at sener og led på hestens ben køles.
Husk altid at vaske leret af efter brug, så det ikke sidder og generer hesten.
Brug kun køleler, hvis du har forstand på produktet, og ved hvordan det skal bruges. Ellers spørg en hestekyndig.

Vi er først med nyhederne
Petworld.dk holder dig opdateret på lækre produkter fra Parisol. Hvad end det er læderpleje, pelspleje eller hovpleje. Har du spørgsmål eller er du i tvivl om, hvilket produkt du skal vælge, så er du altid velkommen til at kontakte kundeservice.

Petworld.dk din lokale dyrehandel, uanset hvor du bor i landet. Alle vores butikker og webshop er 100% dansk og med lager i Danmark. Dette giver dig sikkerhed og hurtige leverancer af kæledyrsartikler.

PETWORLD
Søren Nymarksvej 27
8270 Højbjerg - DK
CVR: 33 04 18 45

Åbent hverdage 10.00 – 14.00
Telefon: 76 90 80 00
- Skriv til os
- Ris eller Ros os
- Anmeld os

PCI Compliance

super service
bestilte hundemad og div. 2 dage efter blev det leveret.
10.01.2017 - ninna nielsen
Hurtig levering rigtig god ingen problemer
Vil kun bruge jer når jeg skal have noget til mine dyr det er Top i orden!!
10.01.2017 - Jette Olsen

e-mærket er din garanti for sikker nethandel. Hos Petworld.dk går vi meget op i at du skal føle dig tryg når du handler, derfor har vi valgt at møde e-mærkets krav.