Varmekilder og lys til terrarier
Krybdyr, padder og andre ektoterme eller vekselvarme (poikilotermisk) dyr er afhængige af eksterne varmekilder for at kunne regulere kropstemperaturen (termoregulering). De kaldes ofte koldblodet, hvilket er noget misvisende, da de oftest har en ret høj kropstemperatur, højere end de fleste pattedyr til tider. I naturen bevæger ektoterme dyr sig rundt i deres habitat, fra sol til skygge og fx fra overfladen til underjordiske skjul for at regulere deres kropstemperatur. Ved lave temperature sænkes fordøjelsen (metabolismen) og ved meget lave temperaturer indtræffer dvalestadiet. For høje temperature kan medføre inaktivitet, dehydrering og andre komplikationer. Det er altså essentielt at opretholde den rette temperatur og tilbyde en temperatur gradient (varm kontra kølig side/ende) i form af en lokal varmeplads og en ambient faldende temperatur for at få dyrene til at fungere, vokse, trives og yngle.
I naturen får reptilerne varme fra solen, men i terrariet er det nødvendigt at tilføre kunstigt lys og varme gennem forskellige varmekilder. Hos Petworld har vi et stort udvalg af varmekilder i forskellige størrelser og kapaciteter til forskellige behov - på den måde kan du altid finde den varmekilde, der passer til netop dit terrarie. Disse varmekilder kan være for eksempel varmepærer og keramiske pærer. Det er også en god idé at have et termometer i terrariet, så du bedre kan holde øje med, at dine krybdyr får den rette temperatur.Reptiler følger ligesom mennesker døgnets rytme. Derfor er det vigtigt, at du for det første sørger for, at dine dyr har lys men også husker at følge døgnrytmen i forhold til tændingstiden. Reptilerne har brug for hvile, og de falder til ro, når lyset slukkes - på samme vis som det fungerer med mennesker. Du kan risikere at stresse dine dyr samt ødelægge immunforsvaret, hvilket kan resultere i, at du får syge dyr, hvis ikke du husker at slukke lyset. Ofte er det meget lidt, der skal til før nogle mikroorganismer kan påvirke dine dyrs helbred negativt, og det skal vi jo gerne undgå. Derfor er det super vigtigt, at du er opmærksom på livets lys. Vi anbefaler, at dine reptiler højest får 10 timers lys om dagen. Det er ikke kun dine dyr, der er afhængige af lyset. Det er dine planter også. Uden lys sker der ingen fotosyntese, og uden fotosyntese sker der ingen vækst. I værste fald vil dine planter dø. Planter har brug for samme timeantal lys som dine reptiler.
Lysstofrør og varmelampers generelle opgave er at fremme dine dyrs vækst samt vedligeholde dyrenes helbred. Lysstofrør og varmelamper er lige så forskellige som sammensætningen af et terrarium. Hver husholdning har sine ønsker til udseendet på og i terrariet, og derfor er det også nødvendigt med forskellige valgmuligheder på dette felt. Derfor finder du naturligvis et stort udvalg af reptillysstofrør og lamper hos os! Lysstofrør er en meget udbredt varegruppe, da disse er særligt egnet til lokaliteter, hvor lyset skal være tændt i lang tid af gangen. Det kan netop være terrarier, men de er også udbredt på kontorer, skoler osv.
Trixie reflektorlamper
Trixie har været til for vores kæledyr i mere end 38 år. Deres passion for kæledyrene og deres ejere har hjulpet dem med at udvikle kæledyrsudstyr, som opfylder deres kunders behov til punkt og prikke. I Petworld er vi meget glade for at kunne tilbyde vores kunder et så stort sortiment fra Trixie, som vi gør i dag. Hos os finder du forskellige reflektorlamper fra Trixie. Vi har flere forskellige varianter i forskellige størrelser. Vi har således en reflektorlampe til dig, uanset hvor stort eller lille dit terrarium er. Reflektorlampernes egenskaber er forskellige ift. hvilket lys, de afgiver. Du kan se en mere detaljeret varebeskrivelse af hvert enkelt lysstofrør under de enkelte varianter.
Belysning og varme er to af de vigtigste elementer
Exo Terras målsætning er at udvikle produkter af høj kvalitet, der er essentielle for, at reptiler og krybdyr trives bedst muligt. En af de vigtige ting i den forbindelse er belysning. Exo Terra har mange forskellige varmelamper i sortimentet i forskellige størrelser og styrker, så du altid kan finde det, der passer til dit behov. Lys, der er velegnet til opdræt af reptiler, findes i 3 slags: Ultraviolet, infrarødt og synligt lys. De er alle en del af sollyset, vi møder udendørs. For at opfylde reptilernes behov er det nødvendigt med lyskilder af bedste kvalitet. En kombination af de tre lyskilder vil for det meste være nødvendigt for at imødekomme reptilernes lysbehov.
Hos Petworld finder du forskellige lysstofrør fra Exo Terra - alle i mærket T8. Varianterne findes i tre forskellige størrelser alt afhængig af den ønskede model. Deres egenskaber er forskellige ift. hvilket lys, de afgiver. Når du kigger på lysstofrør, så er det vigtigt, at du bemærker, hvor mange kelvins lyset er på, da dette fortæller, hvordan lyset fremstår i dit terrarie. Du kan se en mere detaljeret varebeskrivelse af hvert enkelt lysstofrør under de enkelte varianter.
Udover lysstofrør fra Exo Terra finder du også forskellige varmepærer fra Exo Terra. Hver varmepære findes i forskellige størrelser. Nogle er infrarøde, andre er keramiske og nogle tredje bruger mere watt. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom, når du er på udkig efter en ny varmepære. Du kan se en mere detaljeret varebeskrivelse af hvert enkelt lysstofrør under de enkelte varianter. Er du allerede den heldige ejer af en varmepære, så skal du være opmærksom på, at dit kæledyr ikke får det for varmt, da du kan risikere at dehydrere det lille dyr. Samtidig skal du være opmærksom på, at dit kæledyr skal have mulighed for at kunne regulere sin egen kropsvarme. Evt. via vand eller andet.