GRATIS LEVERING - UANSET ORDRENS STØRRELSE *

filter
Beskyttelse
En sikkerhedsvest beskytter hele din torso imod slag ved fald og styrt. Vesten tager imod stød ved fald, og beskytter vigtigst af alt din ryg.
Dette er den vigtigste funktion din sikkerhedsvest har. Den beskytter især din ryg mod slag, men også dine ribben er beskyttet. Især i de mere farlige discipliner såsom spring og military, er det en rigtig god idé at bære sikkerhedsvest.
Du kan også med stor fordel bære en sikkerhedsvest, hvis du arbejder med ungheste eller uerfarne heste. Her er der også højere risiko for fald og styrt. Generelt er det en god idé, hvis du ikke kender hesten helt, eller hvis hesten er nervøs eller er i en uvant situation, som til stævne eller ude i trafikken. Ridesporten er generelt en farlig sport, hvor man har med store dyr på mange hundrede kilo at gøre. Selvom hesten virker rolig og afslappet, kan der pludselig ske noget uventet og hesten kan reagere kraftigt og uforudsigeligt. Man kan aldrig stole ethundrede procent på en hest, lige meget hvad. Dette er vigtigt at huske på, og derfor er det vigtigt, at man har det rette sikkerhedsudstyr - såsom sikkerhedsvest og ridehjelm.

Stævner u. 18 år
Hvis man rider springstævner (og military) enten på hest eller pony, skal man ifølge Dansk Rideforbund bære sikkerhedsvest under konkurrencen så længe man er under 18 år gammel. Sikkerhedsvesten skal være minimum level 3 i sikkerhed. Dette skal fremgå tydeligt at mærkerne på selve vesten. Når vesten er godkendt til level 3, betyder dette, at vesten har gennemgået forskellige test for at finde ud af, hvor meget den beskytter og kan holde til. Selvom man er over 18 år gammel må man altid ride med sikkerhedsvest til stævner, også til dressur. Til dressurstævner skal du, uanset alder, dog være opmærksom på, at vesten skal være samme farve som din jakke, hvis du rider med vesten uden på jakken. Hvis du har vesten under jakken er dette ligemeget.
Ved springstævner skal vesten være ensfarvet eller diskret mønstret.

Forskellige veste
Der er forskellige veste lavet af forskelligt materiale og udformning. Der er både veste med faste stykker, og veste med lameller, som nogle mener giver en bedre pasform. Langt de fleste veste er heldigvis lavet af et letvægtsmateriale. Det gør, at vesten er mere komfortabel at have på, da den ikke vejer særlig meget og man næsten ikke kan mærke, at man bærer den. Dette er dog meget individuelt. Derudover er der også veste med luft, der udløses, når man ryger af hesten. Disse er dog ikke godkendt til stævner til at være over level 3. Air Bag veste kan godt bruges til stævner, hvor det er påkrævet at have vest på - dog skal du have en godkendt sikkerhedsvest på under. Det er ligesom i en bil - du skal også have sele på, selvom der er airbag i bilen.

Tilpasning og pasform
Pasformen i vesten er selvfølgelig vigtig for at man som rytter skal kunne bevæge sig lige så godt med vest som uden. Vesten skal sidde tæt, men stadig så løst, så du kan trække vejret. Mange af de nyere veste former sig efter kroppen, når den bliver varm. Din vest må ikke føles stor, akavet eller forhindre dig i din ridning. Hvis den gør dette, skal du enten tilpasse vesten bedre eller have en anden model.
Tilpasning af veste er forskelligt fra mærke til mærke. De fleste veste har lynlås og/eller velcro foran, samt snører i siderne. Den gode ting ved snører er, at du kan tilpasse vesten efter din kropsform. Selvom du har en smal talje og bredt bryst, kan vesten herved reguleres i siderne så, den sidder tæt på hele kroppen.
Sikkerhedsvesten skal være lang, for også at beskytte dit bækken og lænd. Dog skal man passe på, at vesten ikke bliver for lang, og herved støder på sadlen bagtil. Du skal være opmærksom på, at selvom din vest har en lille klap nederst bagpå, må du ikke folde denne op til stævner. Den skal være foldet ned, ellers kan du blive diskvalificeret fra den klasse, du stiller op i.

Opstilling
Din opstilling på hesten skal forblive uændret selvom du har sikkerhedsvest på. Sikkerhedsvesten kan i mange tilfælde hjælpe dig til at få en bedre holdning i overkroppen, da du bliver mindet om at rette din ryg og skyde brystet frem. Rytterens holdning og opstilling kan blive ændret meget bare ved små ændringer. Og disse små ændringer kan have stor indflydelse på rytterens indvirkning og kommunikation med hesten.

Rideture og trafik
En ridetur ud i det fri er altid skønt. Men som med al anden færden til hest, kan dette hurtigt blive farligt. Både hest og rytter har ofte flere nerver på, når de rider i trafikken, og meget mere omkring sig, som de skal forholde sig til. Det er ikke alle billister, der er rare og tager hensyn til, at der går et stort levende dyr på vejen. Derfor er det en rigtig god idé også at bære vest i trafikken, selvfølgelig sammen med ridehjelm. I alle situationer som hurtigt kan blive tilspidsede, såsom i trafikken, hvor der er mange ting at tage hensyn til, er det sikkerhedsmæssigt mest forsvarligt at bære sikkerhedsvest.

Springning
Mange ryttere kalder en sikkerhedsvest for en springvest, da det mest er dette man bruger den til. Både fordi at man som længere oppe i teksten beskrevet skal ride med sikkerhedsvest til springstævner, når man er under 18 år gammel, men også fordi at springning typisk er mere farefuldt end ganske almindelig dressur ridning. Springning er mere farefyldt, da man for det første skal overtale hesten til at springe over en forhindring, og somme tider stopper eller refuserer hesten inden springet. For det andet kan springet godt se meget farligt ud for hesten, da disse ofte er fyldt med spændende farver, vilde udsmykninger og plastik under. Dette kan nemt skræmme hesten til at løbe uden om springet, og man kan som rytter herved lettere komme til at lave en ufrivillig afsidning, end når man bare rider rundt i dressur uden nogen former for forhindringer.

Petworld.dk din lokale dyrehandel, uanset hvor du bor i landet. Alle vores butikker og webshop er 100% dansk og med lager i Danmark. Dette giver dig sikkerhed og hurtige leverancer af kæledyrsartikler.

PETWORLD
Søren Nymarksvej 27
8270 Højbjerg - DK
CVR: 33 04 18 45

Åbent hverdage 10.00 – 14.00
Telefon: 76 90 80 00
- Skriv til os
- Ris eller Ros os
- Anmeld os

PCI Compliance

Kompetent og venlig betjening.
Kompetent og venlig betjening. Priser matches (no-nonsens) men er ofte billigst. Butikken i BIG, Herlev er pæn og velordnet, så vi handler ofte der fremfor via web, da den ligger tæt på.
20.08.2017 - Jeppe Juel Dam Sørensen
Min pakke kom hurtig
Min pakke kom hurtig, og var pakket godt ind, så den var helt perfekt i stand
19.08.2017 - Karina Stanley

e-mærket er din garanti for sikker nethandel. Hos Petworld.dk går vi meget op i at du skal føle dig tryg når du handler, derfor har vi valgt at møde e-mærkets krav.